Sportsudøver fortæller om mentale udfordringer i et skadesforløb

Mathilde havde været til lægen, fysioterapeuter og specialister 

Hun var endda blevet opereret for at se, om det kunne hjælpe.

Lægerne kunne se, at der var noget i vejen med nogle knogler i foden, men de var ikke helt sikre på, om deres indgreb ville mindske smerterne. Mathilde forholdte sig i ro, som hun fik besked på, og startede langsomt sin genoptræning. Men det gjorde stadig ondt.

Mathilde så tiden an, men der var stadig ingen bedring. Foden blev lagt i gips for at aflaste den yderligere, og da gipsen blev fjernet, var der kortvarigt en bedring. Det varede dog ikke længe, før smerterne var tilbage.

På det her tidspunkt er der gået halvandet år, hvor Mathilde har været udelukket fra den sport, som hun elsker. Halvandet år! Den sport hun lever og ånder for. Som er en del af hende og som fylder hendes drømme for fremtiden.

Alt hvad Mathilde helt fra lille pige har forestillet sig, hun gerne ville, var taget fra hende. Hun følte, at det hele var ude af hendes hænder. Og af ude af lægernes.
Der var ikke nogen, som kunne give hende klart svar på, hvad der ville ske, og hvordan udsigterne var.

Når der en sjælden gang var en læge, der turde fortælle om, hvordan han så fremtiden, ville Mathilde ikke høre efter. Hvorfor? Fordi håndbold ikke var en del af den fremtid.

Dét, som fyldte allermest hos Mathilde, var uvisheden

Der var ikke meget viden og forskning at hente om hendes type skade, så hun manglede fakta. Forbilleder. Og hun manglede succeshistorier. Ikke nødvendigvis historier om verdensklasseatleter med samme skade som hende, men historier om, at det kunne lykkes at blive smertefri og i stand til at spille håndbold igen.

Mathilde måtte arbejde uden succeshistorierne. Og for pokker, hvor hun arbejdede hårdt. Arbejdede på at bibeholde håbet og holde hovedet højt samtidig med, at hun skulle forhold sig til situationen. Hun måtte jo ikke glemme virkeligheden, men var nødt til at forholde sig realistisk til den, og arbejde ud fra sit nye udgangspunkt.

Mathilde er sej og hun formåede at jonglere imellem de to verdener og kom endda frem til, at skaden havde lært hende helt enormt meget som menneske, ting hun ikke havde lært, hvis hun ikke havde været skadet.

Men desværre lærte hun ingenting, som kunne ændre på det faktum, at hun ikke vidste, hvad der var galt med hende. Den uvished var hun nødt til at bære med sig, og lære at agere og handle ud fra som en del af hende.

I Mental Motion har hjulpet mange sportsudøvere, der ligesom som Mathilde står i svære situationer i deres liv. Book en gratis og uforpligtende samtale hos os, hvor du kan blive klogere på, hvordan et mentaltræningsforløb kunne se ud for dig.