Kære træner, sådan får du dine sportsudøvere stærkere tilbage efter en pause

Intet er som det var før pausen

Heller ikke dine sportsudøvere.

De tror måske, at alt bare er præcis som før pausen, præcis som det ‘plejede’ at være. Men det er det ikke. De har nemlig forandret sig. Nogen har ikke opdaget det endnu, men langt de fleste har.

Kære træner

Jeg skriver derfor denne artikel til dig i håb om, at du – med den store viden du har om de unge mennesker, du nu igen kan få lov til at dele hverdagen med – på bedst mulig vis kan hjælpe dine sportsudøvere tilbage fra pausen til sporten og til en hverdag i balance.

Der er mange af vores unge sportsudøvere i Mental Motion, der får øjnene op for, hvad de gerne vil tage med fra livet i pauserne fra sporten og hvad de ikke ønsker at tage med.

Mange af de unge kan gennemgå vilde udviklinger i en pause på blot 3-4 måneder. Fra at være nærmest, på robotagtig vis, kodet til at sove, spise, pakke, skole, spise, træne, spise, sove til pludselig at se på deres liv i et helt nyt lys.

For eksempel var Corona-pausen for mange unge en kærkommen pause til refleksion. Ikke den type refleksion, de selv besluttede sig for, men en refleksion som ligesom bare skete… fordi der var… ro.

Måske for første gang i meget lang tid. Bare ro. Alene hjemme på værelset med mange timer i døgnet der blev fyldt med online undervisning og måske med selvtræning, men også bare med… ingenting.

Eller i hvert fald hvad de måske ville have kaldt ingenting før i tiden.  Altså sådan noget som at gå en tur, lytte til en podcast, lave mindfulnessøvelser, hænge ud med familien. Aktivitet der ikke direkte giver et resultat.

“Jeg har fået mere ro i mit hoved”

“Jeg har fundet ud af, jeg godt kan lide mit eget selskab”

“Jeg har faktisk brug for at være alene”

“Jeg nyder at spise aftensmad med min familie uden at have en bagkant”

“Jeg har kunnet give meget mere slip på de mange krav, jeg har til mig selv”

“Mine tanker om hvad andre tænker, fylder ikke nær så meget”

Hånd i hånd går forsiden med bagsiden. Og det her har fyldt mindst ligeså meget for mange.

“Jeg har ikke motivation for at træne mere”

“Det er jo bare det samme og det samme igen og igen”

“Jeg keder mig”

“Jeg savner mine venner”

“Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at dyrke min sport på den her måde mere”

“Men hvad skal jeg så, hvis jeg ikke vil dyrke sport?”

“Hvad vil mine holdkammerater, min træner og mine forældre sige?”

Her taler vi om de helt store og svære følelser: angst, sorg, usikkerhed, modløshed.

Kære træner

Min appel til dig, når I nu vender tilbage til træningsbanen alle sammen efter pausen, er, at du er yderst opmærksom på, at det I forlod ikke er det, I vender tilbage til. Dine unge har forandret sig i pausen. De har gennemgået en udvikling, som for rigtig mange kan sætte rigtig meget i gang. Og hvis ikke de har fået hjælp og støtte undervejs til at italesætte forandringen og processen, vil du opleve, at mange at de unge sportsudøvere slet ikke ved, hvad det er, der sker med dem. De mærker bare deres følelser og lytter til deres tanker og mangler formentlig hjælp til at placere det hele.

Det værste du som træner kan gøre lige nu, er, at fortsætte hvor du slap. Eller kun tænke i at modificere den fysiske træning. Og slet ikke tage hånd om den tid væk fra sporten, I alle sammen har været igennem.

Vi håber derfor, at du vil:

• tage dig god tid til at lytte til den enkelte det næste lange stykke tid
• være særligt opmærksom på den enkeltes reaktioner
• spørge ekstra meget ind til den enkeltes liv uden for sporten og få indblik i deres trivsel
• tage personlige hensyn, når du planlægger træningstid, mængde, intensitet m.m.
• etablere nye rutiner i træningstiden, hvor I taler sammen om det, der er svært
• hive forældrene ind til forældremøde, så I sammen kan italesætte oplevelsen af tiden derhjemme og planen for samarbejdet herfra
• afholde jævnlige møder med andre trænere og ledere i klubben, så I kan hjælpe og sparre med hinanden ift. hvordan I tackler denne næste fase ift. hvor de unge er nu
• række ud efter sparring med eksperter, når du står i situationer, hvor du er i tvivl
• lægge en konkret plan for hvordan I undervejs i træningstiden får talt sammen om både det gode og det svære. Der ligger så uendelig meget udvikling i at få dine unge til at dele deres oplevelser med hinanden netop nu, både på det individuelle og team-mæssige plan. Og selvfølgelig gentagne gange over en periode.
• sørge for at sluse de unge sportsudøvere ind i en hverdag med masser af træning igen på en stille og rolig måde, hvor krop og sind kan følge med.

Vi hepper på dig i denne tid. Du står med et kolossalt stort ansvar i dine hænder. Vi er overbeviste om, at hvis du er opmærksom på ovenstående, så kan du løfte dine unge mennesker til et helt nyt niveau. Bare vent og se.

Er du nysgerrig på at lære endnu mere om det psykologiske aspekt af trænerrollen, så kan du booke en trænersparring med os.