De tre ting vi har talt om i sessionerne, som har været vigtigst for mig:

1:

Vi har talt om hvor vigtigt det er, at jeg er blevet opmærksom på hvordan jeg reagerer og agerer i forskellige situationer. Det gør at jeg tænker mere over tingene og også kan bruge de dårlige dage til noget positivt fordi jeg ikke bare smider det væk og glemmer det.

Det har givet mig mulighed for langsomt at kunne ændre de ting jeg gerne vil ændre for så også at kunne blive den atlet jeg gerne vil være.

2:

Vi har talt om svære situationer jeg ved jeg kommer til at stå i, i fremtiden og på den måde forberedt mig bedst muligt på at tackle dem på den bedst mulige måde. Det er bare noget helt andet at stå i en svær situation man allerede har diskuteret og gennemtænkt på forhånd.

Jeg er af person meget tilbageholdende og tænker meget længe over tingene inden jeg siger dem, derfor har det været en kæmpe hjælp for mig nærmest på forhånd at have lagt en plan for hvad jeg vil gøre eller sige når situationen opstår.

3:

Vi lavede ofte aftaler sammen. Ting jeg skulle sige eller gøre som vi så skulle snakke om næste gang vi sås. Det gjorde at selv når det var noget der var svært eller grænseoverskridende at skulle gøre, så fik jeg det gjort fordi jeg vidste jeg blev holdt op på det.

Noget der hele tiden blev vendt tilbage til var min meget dårlige vane med at tage andres følelser på mig.

Det gik efterhånden op for mig at rigtig mange af de svære situationer jeg stod i, kun opstod fordi jeg lod mine valg afhænge af, hvad andre ville mene og føle omkring det.

Det er noget der har været helt vildt vigtigt for mig og vænne mig af med da det har hæmmet mig i mange situationer, både sportsligt og menneskeligt.

Derfor har det, og er det stadig, noget der er vigtigt for mig at have fokus på da sådan nogle dårlige vaner og tankemønstre kræver en hel del opmærksomhed for at man kan skille sig af med dem.

For mig var det er svært at få stillet nogle spørgsmål jeg aldrig har overvejet før og som jeg derfor virkelig har skulle tænke grundigt igennem for at svare på.

Jeg har haft svært ved følelsen af at blive lidt frustreret over at det ikke er alt der er lige nemt at give et svar på. Der er ikke noget man bare kan gå let henover med et lidt overfladisk svar, man bliver ligesom tvunget til virkelig at tænke over tingene og det har været en udfordring.

Men i sidste ende også det der har gjort den helt store forskel.

Jeg er blevet meget mere opmærksom på hvad jeg føler og hvor mine tanker bevæger sig hen i en given situation og så acceptere det.

Jeg har lært at jeg ikke kan bestemme hvor nervøs jeg bliver inden en konkurrence, eller hvor frustreret jeg bliver over er en dårlig træning, men at hvis jeg giver mig selv lov til at føle de her ting så kan jeg også meget bedre håndtere dem.

Og jo længere gennem forløbet jeg nåede jo nemmere blev det også at finde ud af hvordan jeg bedst håndterede de følelser og tanker der kan komme.

Mit bedste råd til en atlet der overvejer at starte med at mentaltræne:

Hvis du overvejer at starte, så start. Det kan absolut ikke gøre noget dårligere for din mentale kunnen. Der ligger meget mere i det end man lige forestiller sig inden man har prøvet det. Og de værktøjer du får er ikke kun nogle du kan bruge

Og de værktøjer du får er ikke kun nogle du kan bruge mens du er i gang med forløbet, eller kun i din sport, det er noget du kan bruge resten af dit liv i mange forskellige sammenhænge.