-
Kategorier
- Atleter (42)
- Forældre (17)
- Mød en MM atlet (31)
- Team (4)
- Træner (28)
-
Seneste indlæg
Hvis du søger på mental udvikling på nettet, kommer diverse psykologer, coaches og lignende op med deres forslag til, hvordan du kan udvikle dig mentalt. Hver praksis har deres eget forslag til, hvilke trin et barn eller ungt menneske skal igennem og hvordan den ”rigtige” mentale udvikling ser ud. Det er svært at opdele optimal mental udvikling i trin og hvad der passer til den enkelte, da vi alle er forskellige. Her er Mental Motions syn på, hvad der er vigtigt for en god mental udvikling.
Når jeg har været rundt i forskellige klubber, på skoler eller i andre institutioner, hører jeg tit, at børnene og udøverne har svært ved opgaver eller øvelser. Mange af dem synes ikke, de er kloge nok, giver op da de føler, at de aldrig lærer det eller ikke har motivationen til at blive ved, da deres IPhone eller sociale medier trækker i dem.
Måske er du træner og kan også genkende problemstillingerne, når du er sammen med de unge? Du ønsker udøvere, som arbejder grundigt med de ting, du har forberedt, fordi du ser, hvordan dét at mestre en ny færdighed får dem til at vokse og øger deres engagement og glæde.
Det er bare ikke altid så let at få udøverne derhen. Og det er faktisk helt naturligt at opleve motivationen dale, når vi ikke lige lykkes.
Når vi som mennesker møder udfordringer eller ting vi ikke kan, så har vi lyst til at give op eller lave noget, der er let. Hjernen er udstyret sådan, at den vil tage det lette valg. Det er lettere at give op end at arbejde hårdt med noget. Derfor tror mange også, at evner er noget, vi er født med, noget som vi bare har eller ikke har. Det er dog ikke helt så simpelt. Vi kan faktisk træne os til en del.
Vi arbejder med noget i lang tid og bliver ved, selv når det er svært, udfordrende, udmattende og kedeligt.
Det er bevist, at selvkontrol er en bedre indikator for, om en person får en god karriere, kan håndtere kriser og modgang og tjene flere penge, end intelligens.
Er du interesseret i at blive en endnu dygtigere træner, og få det mentale arbejde ind under huden, så du selv kan anvende det i din træning?
Alle har prøvet at sidde i en klasse og haft lyst til at række hånden op, være den første som tager øvelsen på træningsbanen eller tage udfordringen, selvom man er bange for at fejle. Det kan være rigtig svært og udfordrende, når den enkelte er bange eller nervøs for holdkammeraters reaktioner. Det er meget lettere at gemme sig og lade nogen andre tage udfordringen.
Omgivelser er derfor afgørende for barnets mentale udvikling. Hvis barnet er bange, usikkert, nervøst eller angst for andres – elevers, træneres eller læreres – reaktion, tør de ikke tage udfordringer og prøve noget nyt og svært. Det er med til at hæmme barnets mentale udvikling.
Derfor skal du som lærer, forældre eller træner lave trygge omgivelser, hvor der er plads til fejl og mangler. Du kan f.eks. fremhæve elever eller udøvere, som tør tage udfordringen, tør at fejle og tør at lære af det.
Hvad gør du?
Hvordan tror du eleverne får den bedste mentale udvikling?
Ved at spørge ind til dem. På den måde lærer du bedst at forstå, hvorfor elevernes adfærd er, som den er. Måske finder du ud af, at:
Ved at være nysgerrig, åben og forstående overfor elevernes eller udøvernes perspektiver, kan du opstille kriterier, som passer til barnets niveau og derigennem kan du skabe mental udvikling hos eleven.
Måden du kommunikerer med udøverne på, er afgørende for, hvordan de kommunikerer tilbage. Kommunikation er afgørende for vores måde at være sammen og bidrage til fællesskabet på.
Alle mennesker har forskellig genetik, opvækst, ressourcepersoner, omgivelser og udgangspunkter for læring og udvikling, og mange af os har sikkert prøvet at tænke:
Ovenstående tanker er helt naturlige og en del af det at være menneske. Vi kan alle få svære tanker og følelser, når vi møder udfordringer. Det der er vigtigt ved den mentale udvikling, er, at udøverne og eleverne forstår, at det kræver tid og vedholdenhed, at lære noget nyt eller blive bedre.
Det er vigtigt, at du forstår dine udøvere og hvor de er henne i deres udvikling, for at kunne tilpasse dit arbejde bedst muligt til dem. Hvis det er for let eller svært hopper de fra og laver andre aktiviteter. Den måde vores mentale udvikling sker på er ved træning, fejl og gentagelse over tid.
Som forælder, støtteperson, træner, lærer eller coach er du en vigtig person i barnets mentale udvikling. Børn spejler sig i deres omgivelser og specielt i de rollemodeller som er tæt på. Derfor har du som rollemodel et stor ansvar, da de ting du gør påvirker barnet.
Hvad italesætter du?
Hvad er det, du lægger mærke til?
Hvilke ting fremhæver du?
1) Fortæller du om, at det også er svært at være far/træner engang i mellem, men du lærer af dine fejl og øver dig?
eller
2) Fortæller du om dengang, da du var en stor gymnast og landede alle de største og sværeste spring?
Er du forælder/træner 1 eller 2?
Er du nysgerrig på, hvordan du som forælder bedst kan støtte dit barns mentale udvikling, så book en forældresparring med Janne fra Mental Motion:
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
kontakt@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251