"Jeg har lært at finde ro i mine beslutninger og bevidsthed" Anna Bygum begyndte at…

Christian: “Jeg har lært mig selv meget bedre at kende”
Det har været det allervigtigste for mig at få udviklet en gameplan, jeg kan følge når jeg bliver nervøs og er styret af mine tanker
I golf er det alene min præstation der er afgørende
Christian startede med at spille golf, da han elskede konceptet med at at det var en individuel sportsgren og at det kunne forbedre hans handicap. Den individuelle sportsgren tiltalte Christian da han kun kunne skyde skylden på sig selv hvis det gik dårligt, men samtidig også vide at det alene var hans præstation, når det gik godt.
Det bedste ved golf, ifølge Christian, er at man aldrig har en dag, runde eller slag der er ens! Man bliver hele tiden stillet overfor nye udfordringer, og Christian fremhæver den fantastiske følelse man får når man rammer bolden med det perfekte slag, og bolden gør præcis som man har visualiseret! I dag har Christian spillet golf i 17 år
Jeg har lært ikke at lade en dårlig runde gå mig på
Jeg må indrømme at i starten tænke jeg ikke at mentaltræning var noget jeg havde brug for, specielt fordi nogle af de ting der fylder oppe i hovedet, ikke er særlig nemme at snakke om. Siden jeg er begyndt på mentaltræning med Janne, er mentaltræning blevet en del af min hverdag og min rutine. Det ligger altid i min underbevidsthed når jeg befinder mig på golfbanen, både under en træning og en turnering.
Jeg er blevet bedre til at tage de lærde ting med til turneringer. For eksempel spillede jeg 1. Stage af tourskolen i September, efter 3. Runde som jeg spillede i +3 og røg tilbage i feltet. Jeg fik dog samlet mine tanker op til sidste runde og gik de sidste 9 huller i -3 og klarede mig videre.
Jeg har lært at selvom jeg havde gået en dårlig runde, fik jeg vendt tingene og gik ud og spillede noget af det bedste golf jeg har spillet i mange år.
Det vigtigste ved mentaltræning er en gameplan
Det har været det allervigtigste for mig at få udviklet en gameplan, jeg kan følge når jeg bliver nervøs og er styret af mine tanker. Det handler om at give slip og acceptere at jeg er nervøs, men at jeg ikke lader mig styre af det. I løbet af mine sessioner er der specielt tre ting der har været vigtige for mig at huske på:
- Det er okay at blive nervøs, men det handler om hvordan man selv tager styringen omkring det og holder sig til planen. Vi har tit snakket om en metafor, hvor der er en buschauffør (mig) der har en køreplan, men der kommer hele tiden folk ind (negative tanker), der prøver at få mig til at tage en anden vej end jeg har planlagt.
- Jeg skal forberede mig på hvilke udfordringer jeg kan komme til at møde når jeg går ind til en turnering (golfrunde). Det kan både være eksterne udfordringer, men det kan også være interne udfordringer.
- Nogle gange kommer jeg til at ville det for meget, så jeg har for mange fokuspunkter enten mentalt eller teknisk i mit sving. Vi har sammen fundet ud af, at jeg bedst præsterer med et eller to fokuspunkter.
Klik her for mentaltræning til sportsudøveren
Jeg skal være et helt menneske når jeg dyrker min sport
Det sværeste ved at mentaltræne, har været at skulle åbne op for hvilke problemer jeg gik med, da det var utroligt grænseoverskridende at åbne op overfor et menneske jeg ikke kendte. Jeg er dog overbevist om at jeg ikke havde haft en positive udvikling, jeg har haft det seneste år hvis ikke jeg havde mentaltrænet.
Igennem min mentaltræning har jeg lært mig selv meget bedre at kende. Når jeg dyrker min sport, bliver jeg nødt til at være et helt menneske, hvilket mentaltræningen har hjulpet mig med! Vi har bland andet fundet ud af at jeg træner bedst med få fokuspunkter, i modsætning til tidligere hvor jeg nok har været alt for detaljeorienteret, og ville for mange ting på en gang. Derudover har vi fundet de værdier der gør mig til en god golfspiller, og hvilke værdier jeg vil træffe mine valg ud fra.
I spilsituationer startede jeg med at skulle registrere mine fejl, så vi vidste i hvilken retning vi skulle arbejde ud fra. Derefter fik vi udarbejdet en gameplan udfra disse områder som jeg skulle arbejde på og acceptere mine tanker uden at blive forstyrret af dem. I dag har jeg forskellige gameplaner til forskellige områder. Jeg har et skema som jeg udfylder inden hver turnering der hjælper mig med at holde styr på mine fokuspunkter, hvad formålet er med turneringen og mine evalueringer.
Jeg vil anbefale at andre atleter kommer igang, og hellere før end senere. Spring ud i det, om ikke andet, kan du blive klogere på dig selv som person og atlet, så hvad har du at miste?