Anja: “Jeg har fået mere overskud”

Når jeg nu står og skal til at skyde et straffe, har jeg en gameplan, som jeg har trænet og stadigvæk træner at holde mig til

Anja fortæller om svære følelser, Tokyo 2020 og sit synshandicap

Sommerferien 2013 var Anja på lejrtur, hvor hun prøvede goalball og syntes, det var rigtig sjovt at spille. Resten af sommeren kunne hun ikke slippe tanken om goalball – det ville hun prøve igen. Og da hun flyttede til Danmark efter sommerferien og gerne ville starte til en fritidsinteresse var det oplagt at det blev goalball.

Hvad betyder Sporten for dig?

”Det betyder rigtig meget for mig at komme til træning og have det sjovt og grine sammen med de andre:). Samtidig er jeg konkurrence-menneske med stort K og sport med en bold tiltaler mig”.

Anja har som barn spillet fodbold og volley, som hun godt kunne lide. Hun stoppede, som teenager, for hendes synshandicap gjorde, at det var svært følge med. I goalball er det ikke hendes synshandicap, som sætter en begrænsning for, hvor god hun er eller kan blive.

“Når jeg spiller, er det også et pusterum fra hverdagen, et rum, hvor der ikke konstant skal koncentreres om at se så meget som muligt, men kan lade øjnene slappe af. Og derudover er det rart at mødes med andre ligestillede. Og ikke at glemme de ture og oplevelser, man får, når man er afsted til turneringer”.

Om at sætte tid af til at prioritere mentaltræning

Anja fortæller, at det har været udfordrende at sætte tid af og prioritere mentaltræning, samt at gå ind og mærke efter og sætte ord på det. Men det har og er givende at mentaltræne. Hun fortæller, at det har givet mere overskud i og kontrol over situationer – ikke mindst når Anja spiller, men også i min øvrige hverdag (bl.a. på arbejdet).

“En situation jeg i forløbet har arbejdet meget med er straffeskud. Tidligere blev jeg nervøs og i tvivl om, hvor jeg skulle skyde hen. Et straffeskud er en god mulighed for at få et mål – og et mål kan være forskellen i mellem at vinde og tabe. Jeg ville gerne være uforudsigelig i mine straffeskud, så mine tanker fløj bl.a. omkring, hvor de andre forventede jeg skød. Derfor kunne jeg tvivle og tøve, ombestemme mig midt i skuddet eller have lyst til at lave alternative skud, som jeg ikke havde trænet inden”.

“Når jeg nu står og skal til at skyde et straffe, har jeg en gameplan, som jeg har trænet og stadigvæk træner at holde mig til. Jeg melder ud til træneren, hvor jeg skyder hen, laver et stamp i gulvet og starter tilløbet. Jeg er blevet mere rolig og sikker i mine straffeskud. Tidligere kunne et ‘kikset’ straffeskud primært skyldes, at jeg skiftede mening midt i det hele, mens det nu hovedsageligt ligger i min skudteknik og præcision”

Anja fremhæver 3 ting fra mentaltræningen, som hun synes er vigtigst

1) Køreplanen: At få snakket strukturen og delhandlinger i spillet igennem og opstillet det i en køreplan, har givet overblik og overskud. Når jeg spiller er det vigtigt, at jeg har en god kommunikation med mine medspillerne, da ingen af os kan se. Desuden er der i goalball tidsgrænser på 10 sekunder fra man modtager bolden til den skal være skudt afsted igen. I den korte tidsperioder er der mange ting som bliver tænkt, overvejet og skal kommunikeres ud. Tit bliver overvejelserne og kommunikationen forhastet og det kan nogle gange påvirke koncentrationen i spillet.

Det har derfor været godt med en køreplan, hvor alle handlinger blev stillet op og struktureret, således at de bliver udført i prioriteret rækkefølge. Det har givet mere mental ro i spillet og plads til at nyde kampene.

2) Holdmøder: Som holdspiller har der været emner, som jeg har fået snakket igennem og kunne taget med til bl.a. resten af landsholdet. En af de ting, som har været oppe at vende og som jeg har fået meget ud af at snakke igennem, var hvordan holdet kunne holde et møde. Der var opstået nogle frustrationer hos mig og de øvrige spillere. At få snakket igennem, hvilke frustrationer der var og hvilke var vigtige at få fremlagt for goalballtræneren og herefter at få lavet en plan, hjælp meget. Holdmødet skabte en betydelig bedre stemning på holdet.

3) At mestre en travl hverdag: Min kalender er for det meste godt fyldt op med bl.a. arbejde, træning, venner og familie og praktiske opgaver derhjemme. Det har været og er oftest frustrerende og svært at skulle vælge noget fra. Det har været vigtigt at få talt om de valg jeg tager og når hverdagen ændrer sig, hvilke valg jeg så kan tage, for at nå det store mål – at komme til Tokyo i 2020. For mig har det givet rigtig god mening at vejen mod Tokyo blev illustreret ved et bjerg, som skulle bestiges og valgene, som veje jeg kan tage for at nå toppen. Sammen med prioritetslisten har det gjort, at valget er lettere mellem fx træning eller hygge med vennerne og det har givet ro og overskud i hverdagen.

Om at sætte ord på svære følelser og tanker

Anja fortæller, at det har været en udfordring at være åben omkring og sætte ord på ens følelser og tanker. Specielt i situationer som er svære og hvor man ved, man burde have handlet anderledes. Hun fortæller at hun har lært og udviklet sig rigtig meget.

”Jeg har lært meget om mig selv og bl.a. hvordan kroppen mærkes i forskellige følelser. Men jeg vil ikke undervurdere, hvor meget det betyder at blive bedre til at kontrollere handlinger og sætte ord på og erkende følelser, således at de ikke altid styrer mine handlinger og valg uhensigtsmæssigt”

Inden Anja skulle startede med mentaltræning havde hun hørt og læst meget godt om mentaltræning, men var stadigvæk i tvivl. “Jeg kan anbefales at snakke med fx familie, holdkammerater og/eller træner om overvejelserne, og at tage en uforpligtende samtale med en mentaltræner” – det gav Anja en bedre fornemmelse af, om det var det hun skulle prøve.

”Jeg er glad for, at jeg besluttede mig for at prøve – jeg har fået bedre overblik og mere overskud”