
-
Kategorier
- Atleter (58)
- Forældre (31)
- Mød en MM atlet (31)
- Team (6)
- Træner (31)
-
Seneste indlæg
Det fik den franske stangspringer Renaud Lavillenie at føle, da han som forsvarende guldmedaljetager i London forsøgte at gentage succesen til OL i Rio.
Publikum buhede af ham.
Publikum piftede af ham.
Hvorfor?
Fordi hans største konkurrent var hjemmebanefavoritten Thiago Braz da Silva. Renaud synes han blev uretfærdigt behandlet. Han synes at tilskuerne var usportslige og blev bakket op af sin konkurrent som forsøgte at nedildne tilskuerne samt af arrangøren der offentligt beklagede deres opførsel. Renaud kritiserede dem i medierne.
Da han så næste dag skulle springe det afgørende spring, og forsøge at slå brasilianeren som lige havde sat ny Olympisk rekord, piftede tilskuerne bare endnu højere. Og lige inden han begyndte hans tilløb, rystede han på hovedet og pegede tommelfingeren ned ad. Sikkert for at vise tilskuerne, at det ikke var okay de piftede.
Han var påvirket.
Han kom ikke over.
Thiago vandt guld – Renaud sølv.
Det er selvfølgelig ikke kun tilskuernes fortjeneste, at deres brasilianske helt blev olympisk mester. Men det var tydeligt, at de kom under huden på den franske forhåndsfavorit.
Men kom det bag på Renaud at tilskuerne også buhede dagen efter?
Troede han at han kunne irettesætte dem igennem medierne?
Måske.
Måske havde han ikke set den komme. Måske havde han.
Havde han så besluttet sig til at give dem en nedadvendt tommelfinger hvis de buhede igen, eller var det bare noget der skete? Noget kunne tyde på det sidste.
Hvis du skal undgå at lade ting du ikke kan kontrollere påvirke din præstation unødigt er her hvad jeg vil anbefale dig at gøre:
Har du tænkt på om der også er ting du ikke kan kontrollere? Mit gæt er at det er der. Dit første skridt er, at acceptere at du ikke kan kontrollere alt det der sker før under og efter din præstation. Accepter at du bliver påvirket. Accepter at det også kan være forbundet med ubehag. Accepter at det er en del af det at dyrke sport. Næste skridt er så…
Har du tænkt over hvad der påvirker dig mest? Er det sol i øjnene, dommerfejl eller irriterende tilråb fra modstanderholdets forældre?
Det næste skridt er at finde ud af hvad der påvirker dig og din præstation mest. Både det som du kan og det som du ikke kan kontrollere. Lav eventuelt to lister.
Tænk til sidst over hvad du kan gøre ved det du ikke kan kontrollere? Hvad gør du når det kravler ind under huden på dig? Når du er på vej til at lade det få mere opmærksomhed end det bør?
Tænk igennem på forhånd hvordan du vil handle. Skriv det ned. Find frem til dine egne strategier. Og start så med at træne dem. Måske virker nogen af dem med det samme, måske virker nogen først 31. gang du laver dem. Fortsæt arbejdet. Forbered dig. Kun på den måde undgår du at ende i en situation hvor det er følelserne og tankerne der styrer dig – i stedet for dig, der styrer din reaktion på dine følelser og tanker.
Du kan ikke få forstyrrelser til at gå væk. Men du kan lære at handle på dem hensigtsmæssigt. Hvis du vil altså? Hvis det er vigtigt nok?
Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at starte et samarbejde med os.
Du kan booke en gratis samtale her
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251