“Rigtig meget. Vigtigst af alt så har jeg fået nogle redskaber til at reflektere over hvem jeg er som træner, hvad der har værdi for mig (mine værdier) og hvad jeg er god til. Derfor var modul 1 simpelthen så godt. Jeg gik derfra med følelsen af, at jeg virkelig havde lært mig selv bedre at kende som træner. Og den lærdom føler jeg er mere værdifuld end alt jeg har lært på alle tidligere trænerkurser tilsammen. I forhold til at blive en dygtigere træner, hvilket jo er det en uddannelse handler om, så har dette klart været den mest lærerrige træneruddannelse jeg har taget.
Ikke bare som træner, men også som menneske, har jeg fået en bevidsthed omkring hvem jeg er, som jeg kan mærke at jeg bruger når jeg træffer alle mulige beslutninger – også uden for fodboldbanen.
To årsager:
Det er inspirerende. Især synes jeg at det netop har været fedt at være sammen med trænere fra andre sportsgrene. Mine tidligere træneruddannelser har alle været fodboldtræneruddannelser, hvorfor de andre trænere selvsagt alle har beskæftiget sig med fodbold. Her kommer snakken hurtigt til at gå på 4-4-2 over for 4-3-3, gamle fodboldanekdoter eller specifikke spillere. Men når vi er samlet fra forskellige sportsgrene, så er det ikke fodbolden vi har tilfælles, men i stedet trænerrollen.
Derfor kommer vi til at nørde mere ned i, hvad det vil sige at være træner, og det synes jeg, at jeg får mere ud af. Og så kan jeg mærke, at vi har enormt meget at lære af hinanden, fordi vi kommer fra vidt forskellige kontekster og tilgange, men alligevel har det tilfælles at vi brænder for at udvikle talenter.
Som atlet og træner har jeg altid følt, at den fysiske del af sporten har været den nemmeste del at arbejde med, for det har været let at finde sparring og uddannelse på dén konto. Der har bare manglet det der med hovedet – at få det mentale med.
Som træner er det frustrerende at se en atlet være i super fysisk form, motiveret for at udvikle sig og have sportsglæde, hvis den mentale del ikke integreres bevidst og dygtigt i hverdagen.
Og den opgave skal jo løftes af mig som træner. Jeg ønskede mig mentaltræneruddannelsen brændende, fordi jeg sommetider kom til kort i forhold til mine atleter, når det drejede sig om metoder og kommunikation af mentale aspekter. Den gode intention var der, men jeg var usikker på, hvordan jeg skulle agere. Når atleterne mærkede denne usikkerhed, rykkede vi intet sammen. Det var et blindt punkt, som jeg havde brug for at arbejde med.
Vi henter inspiration og læring hos hinanden både i det, vi har til fælles, og i forskellene. Vi er et lille hold, er åbne og tør at være sårbare sammen, så jeg udfordres og lærer lige så meget af holdet som af underviserne.
Jeg har fået styr på min trænerprofil, og vi lærer metoder til at indarbejde den mentale del i det daglige arbejde og kulturen i klubben. Det tager tid, kræver mange små skridt, tålmodighed og mod til at tage nogle hak i tuden, men det er okay, for det batter på lang sigt, og resultaterne viser sig allerede så småt.
Uanset om det er den nyeste begynder eller eliteudøveren på øverste hylde – eller træneren, for den sags skyld – så vil vi helt inderst inde jo gerne vinde den kamp, vi står i. I situationen er det liv og død … det er dér, vi kan se, om vi gør det godt nok i hverdagen. Er der ikke noget med, at man siger, at medaljerne vindes i hverdagens træning og deles ud til weekendernes konkurrencer? Dette billede virker i hvert fald for mig. I mine øjne er koblingen mellem det mentale og det fysiske; sportsglæden og suget efter at vinde det vigtigste og det, der skaber glade atleter og trænere, der trives, kultur, udvikling og resultater.
Når jeg træder et skridt tilbage og gør status nu, smiler jeg stille.
Jeg er blevet gjort opmærksom på mine egne og klubbens værdier og hvordan de kan bruges i praksis. Hvordan vi går fra ord på væggen til konkrete handlinger.
Og så er jeg også blevet mere opmærksom på min egen rolle som kulturel leder. Hvilket ansvar jeg har for at lede den kultur jeg gerne vil skabe.
Jeg meldte mig til uddannelsen da jeg igennem længere tid havde ledt efter noget som ville kunne hjælpe de elever videre som har svært ved at performe når de skal.
Én ting er at være verdensmester til træning en anden er at kunne levere en vare når det gælder. Det så jeg modul 3 i jeres mentaltræner uddannelse handlede om. Og det var det der tiltrak mig til at starte med, men jeg har fået meget mere med end bare det.
Det er fedt at høre andres erfaringer og at man ikke er den eneste som tumler med nogle af de problemstillinger der er som træner.Jeg tror virkelig på at ved at have fokus på den mentale side at flere vil kunne drive det længere og sporten derved kan udvikle sig.
Jeg er mere bevist over de mentale redskaber som jeg bruger dagligt til mit tennis træning. Jeg er meget bedre til at sætte sammen de mentale, tekniske og taktiske i min årshjul. Jeg fik også en bedre blik i hold sport, som har givet mig en anden vinkel om hvordan skal jeg tænke over mit individuel sport.
Det er vigtigt for mig at lære mine atleter de mentale værktøjer så de kan være dygtige til at håndtere pressede situationer. Jeg vil gerne skabe atleter som er gode på tennis banen og udenfor dette, derfor er den mentale del enormt vigtigt for mig, så jeg kan hjælpe dem til deres mål.
Kort sagt kan jeg med sikkerhed sige, at jeg efter at have gennemført uddannelsen er en bedre træner. Ganske enkelt. Hvis jeg skal gå et spadestik dybere, er der flere ting jeg kan komme ind på. Jeg kender nu mig selv bedre som træner, da jeg har arbejdet med mine værdier og lige så vigtigt, hvilke handlinger der ligger bag og hvordan det ser ud på træningsbanen. Jeg har desuden fået indsigt i hvad der er vigtigt i det optimale talentudviklingsmiljø og hvordan dette skabes.
Jeg ser mig selv som en nysgerrig person. Jeg synes, at den mentale del i sport er yderst vigtig og derfor ville jeg gerne tage en uddannelse, hvor der var mulighed for at gå i dybden med emnet og virkelig nørde mentaltræning.
Det har egentlig været ret berigende. Der har været meget dialog mellem deltagerne på uddannelsen og flere sportsgrene giver flere perspektiver, som har givet brugbart stof til eftertanke.
Det mentale i sportens verden er måske det punkt der kan optimeres mest på. Taktik, teknik, fysik, kost har der længe været fokus på, hvorimod det har haltet lidt med den mentale del. Derfor har det været vigtigt for mig at tilføje denne dimension og det at have fokus på værdier og kultur kommer uden tvivl til at rykke mig meget som træner.
Jeg har fået rigtigt mange værktøjer med i min egen kasse, efter uddannelsen. Det vigtigste for mig, har været at få grundstenen til hvordan man bygger det rette rum til en dialog med en udøver, hvor det ikke kun handler om træningen, men også at få “adgang” til tanker og følelser. Disse gør helt sikkert at jeg i højere grad kan hjælpe udøveren til at blive det hele menneske i sporten.
Efter mange års trænergerning i boksesporten, både nationalt og internationalt, har jeg igennem de senere år fået mere og mere interesse i det mentale aspekt af at opnå præstationer og faktisk været på udkig efter et sted, hvor man kunne uddanne sig. Der er desværre ikke rigtigt nogen som tilbyder dette i boksesporten og syntes heller ikke det kan findes i DIF eller DGI regi.
Det var vigtigt for mig at det specifikt var omkring sportsudøver og jeg har fulgt med i Mental Motions virke fra starten af og har været inspireret af jeres oplæg og tilgang til hvordan man håndtere dette. Da jeg læste andre personers feedback på jeres første uddannelse var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle med på denne uddannelse, når i tilbød den igen.
Jeg syntes det er vigtigt at der er folk fra så mange sportsgrene som muligt med på sådanne en uddannelse, således at man får forskellige synspunkter og indgangsvinkler på cases og erfaringer. Så det har været rigtigt spændende at få indblik i de andres hverdage og de mentale udfordringer de arbejder med.
Hvis det f.eks. kun var trænere fra en sportsgren bliver der i min optik ikke tænkt ud af boksen og det kan blive meget indspist, da man er i samme miljø.
At deltage i denne uddannelse er helt sikkert med til at dygtiggøre dig som træner.
Som udgangspunkt så udvikler du dig selv som person, men du får en bunke redskaber til at håndtere de forskellige situationer som du kan havne i, når man står som træner. Det er upåagtet om det er een udøver på 10 år, en teenager, en voksen eller f.eks forældre og partnere til een af disse.
Det er 100% kun på det mentale aspekt og ingen af de forskellige træneruddannelser jeg har har deltaget i eller set tilbudt i DIF/DGI regi har haft fokus på dette og det er trods alt over en periode på 25 år.
Det har været ufattelig givtigt for mig som træner, at høre sportspsykologiens perspektiver på de menneskelige parametre vi som trænere skal tage i betragtning, for at vores atleter, men også vi som trænere kan lykkedes med det vi elsker!
Jeg mener det er alfa omega at man som træner besidder en interesse for hvad det hele menneske som et komplet væsen har brug for, for at lykkedes i livet såvel som på banen, alt dette gik vi i dybden med på uddannelsen.
Det har været utrolig berigende at have medstuderende fra vidt forskellige sportsgrene, dette gav vores undervisnings miljø et mangfoldigt erfaringsgrundlag vi kunne spare ud fra.
Min horisont er i den grad blevet udvidet, og jeg kan nu se en stor værdi i for eksempel at tage ud og se en boksetræning eller spare med en ride træner for at lægge på i mit virke som fodboldtræner.
Jeg har en ambition om at blive ”Danmarks Yngste Superliga Træner” for at opnå dette kræver det af mig, et målrettet sind, der indeholder en bred mental værktøjskasse der kan være behjælpelig til at håndtere det indre og ydre pres.
Motivation, Kommunikation, selvtillid/selvværd, Kulturel ledelse og håndtering af tanker & følelser som vi er blevet bekendte med på uddannelsen, mener jeg vil give mig en fordel ifh trænere der enten ikke bruger tid på at dygtiggøre sig i dette eller tillægger det mindre betydning.
Jeg arbejder til dagligt med fodboldspillere og fitnessklienter og har fået et indblik i hvordan jeg kan håndtere og fokusere på det mentale – ikke kun omkring mig selv men også omkring andre.
Det mental spiller en stor rollen indenfor begge fag.
Jeg kan nu bruge værktøjer som jeg har fået under uddannelsen i mine træninger.
Jeg meldte mig til grundet at jeg gerne vil blive stærkere indenfor det mentale. Det gælder både mig selv men også at kunne arbejde med det overfor andre.
Jeg synes det er fantastisk at kunne spare/snakke og have dialoger omkring forskellige situationer som andre trænere har været ude for, men også at kunne forstå andre sportsgrene bedre og måske kunne anvende nogle at de andres træneres mentale gameplan.
Jeg har en bred palet af uddannelser indenfor fodbold og fitnesstræning men manglede den del som var det mentale. Jeg mener den her uddannelse kan gøre mine træninger meget bedre både for mig selv men også for mine spillere/klienter.
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
kontakt@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251