-
Kategorier
- Atleter (42)
- Forældre (17)
- Mød en MM atlet (31)
- Team (4)
- Træner (28)
-
Seneste indlæg
Klubbladet er ude og overskriften er stor – U17 gør det igen. Teamet præsterer, det kører for dem. De vinder den ene kamp efter den anden. Der er højt humør og alle rider på den lyserøde sky. Men en dag, så møder u-17 et bedre team, et team som står sammen og arbejder og kæmper som en helhed.
U-17 kan ikke håndtere udfordringen. Inde på banen hænger alle U-17 spillerne med hovedet. Trænerne råber og skriger højere og højere, men det ændrer lige lidt. Spillerne begynder at gå selv, spillet falder sammen og det ligner mere og mere en individuel sport.
De efterfølgende uger begynder spillerne at tale i krogene, der opstår små kliker, hvor spillerne taler om dem som, de mener, ikke gjorde det godt.
Det gode team falder sammen og de ender som et hold, hvor hver enkel spiller har sin egen retning.
En god team kultur tager lang tid at bygge op eller ændre. Kulturen på u-17 teamet har måske bygget teamets identitet og kultur op på, at de vinder.
Historierne i klubben går på, at u-17 aldrig taber. Spillerne går og fortæller vennerne, familien og hinanden at de ikke kan tabe.
Men en dag, så sker det og de ved ikke hvad de skal gøre. Det er fedt at vinde, alle elsker det, men hvis man ikke har fået dannet en kultur, hvor man arbejder og støtter hinanden, specielt når det er svært, kan det være meget udfordrende at komme videre. Historien vi fortæller os selv og hinanden om hvem vi er, og hvad vi kan, er afgørende.
Hvad fremhæver I på jeres team? Hvad fortæller I dem I møder? Hvilke historier bliver fortalt og fremhævet på facebooksiden?
Når man er et team gælder det om arbejde bedst mulig sammen. Man skal forstå hinanden. Man skal vide, hvor temaet er på vej hen og hvordan det præcis er at være på teamet. Hvis man ikke er bevidst om det, så får man ikke et team, men et hold med individuelle retninger.
Hvis du vil læse mere om integrering af kulturen i jeres klub eller team, så kan du klikke på følgende link: Sådan kan I udvikle den gode teamkultur (og opnå de resultater I drømmer om!) og blive klogere på hvordan I integrerer kulturen i hele klubben.
Vi har med unge U-17 spillere at gøre. De er midt i deres udvikling, hvor kulturen og miljøet omkring dem påvirker deres fysiske, mentale, sociale, tekniske og taktiske udvikling og derfor er det vigtigt med et formål på teamet.
– Så har du spurgt dig selv om, hvad jeres formål på teamet er?
Hvis U-17’s formål er at vinde hver kamp, så kommer formålet til at handle om resultater og så får I atleter som kun fokuserer på resultatet.
Til gengæld, hvis formålet f.eks. er, at udvikle mentalt stærke spillere, som skal lære at arbejde med modgang, så er det vigtigere at formålet omhandler processen i stedet for resultatet.
Det var virkelig ikke godt nok. I må tage jer sammen! Vi vinder næste gang! De var bare heldige.
Det var en hård kamp i dag, mod en dygtig modstander. Vi kan lære meget af kampen. Vi skal arbejde på vores samarbejde, så vi hjælper hinanden og støtter – der er nemlig ingen, der kan klare det alene.
Det er afgørende at vide, hvor I som team er på vej hen. Formålet skaber kultur og retning. Når du kender retningen, er det vigtigt at udøverene også kender den. De skal forstå hvordan det er at være på teamet og hvorfor du handler som du gør.
Sæt tid af til et teammøde så udøverne kan inddrages i dine tanker og forstå hvilken proces du har tænkt teamet skal igennem. Lad atleterne give deres mening tilkende og lad dem aktivt deltage i dialogen, så I kan nå et fælles produkt.
Husk at sætte flere møder op, hvor I følger op og evaluerer jeres udvikling. Og integrere dine tanker som en fast del af den daglige træning.
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
kontakt@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251