Det skal du være opmærksom på som `forældrecoach` – ifølge forskning

Mange børn oplever, at deres forældre er frivillige i foreningsidrætten i de unge år, som træner, hjælpetræner, holdleder osv. Eller som ’lommecoach’ fra sidelinjen.

Når man som forælder vælger at have flere kasketter på, stiller det store krav til forælderen, men også til barnet. Forskning har undersøgt sagen, og er kommet frem til, at der ved forældre-coaching findes både fordele og ulemper. Vi mener bestemt ikke, at man skal ignorere ulemperne, men man bør lade sig guide af disse, som ting man skal være særligt opmærksomme på.

3 ting der indikerer, at det er en god ide at coache sit eget barn

1) Kvalitetstid
Børn fortæller, at de elsker at tilbringe tid med deres mor eller far på træningsbanen. Mange børn oplever, at de får særlig opmærksomhed fra deres forældre, når de coacher dem fra sidelinjen. De oplever også glæden ved at få ros og de føler sig trygge.

2) Ekstra teknisk træning
Spørger man børnene, motiverer det dem at have en mor eller far, der kan give dem ekstra teknisk træning, som de andre sportsudøvere ikke får. De føler, at de er mere privilegerede, da de kan træne hjemme eller lave ekstra træning med mor eller far udenfor den normale træningstid.

3) Gode værdier
Forskningen konkluderer, at dét at være til stede i sit barns træning giver en forælder øget mulighed for at indføre gode værdier og samtidig mulighed for at se, hvordan barnet interagerer med venner og udvikler sig socialt. På den måde kan ’forældrecoachen’ følge med i aspekter, som den ’almene’ forælder ikke har indblik i.

Vi kan derfor udlede, at der følger en masse gode ting med det at coache sit barn fra sidelinjen. Dog viser forskningen, at der særligt er fire punkter, man skal være opmærksom på, når man påtager sig denne rolle.

4 aspekter forældrecoaches skal være særligt opmærksomme på

1) Der er et større pres på dit barn
Forskning viser også, at børn, som har deres forælder som træner, oplever et højere pres for at skulle levere en god præstation. Her er det ikke kun trænerens anerkendelse, der higes efter, men også mor eller fars. Det er hårdt. Børn fortæller om at være underlagt højere forventninger, og føler, at de er mere udsatte i forhold til at få straf for urimelig opførsel. De fortæller også, at de får mere kritik for fejl end andre.

2) Hvornår er du forælder og hvornår er du træner?
Børn fortæller om det svære ved at være modtager for trænerens vrede, som jo også modtages som en forældres vrede og dermed skaber en følelse hos barnet af manglende forståelse fra både forælder og træner. Det kan altså være dobbelt så voldsomt for barnet. Særligt under pres, og når situationer spidser til, fortæller børn om, at det er svært at adskille rollerne forælder og træner.

3) Selv at adskille rollen
Forældrene i studiet fortæller ligeledes om det svære i netop at adskille trænerrollen fra forælderollen, da det også for dem er en kæmpe udfordring. Måske du genkender det?

4) Dit barn behandles anderledes
Studiet viser, at der er bred enighed om, at der eksisterer en differentieret behandling for trænerens barn. Denne opfattelse findes ikke kun i hovederne på børnene, men også i hovederne på andre forældre og holdkammerater. Forældre fortæller her, at de har det med at placere mere pres og højere forventninger på deres børn end på holdkammeraterne. Denne forskelsbehandling fremhæver, hvor svært det er at adskille rollen som forælder fra rollen som træner og den konflikt, det medfører. Det er svært at være træner for sit eget barn. Der er en lang række forholdsregler og afklaringer, der skal tales igennem mellem dit barn og dig.

Vi giver dig 5 råd, der kan støtte dig i projektet og sikrer at jeres gode relation bevares

På vores gratis online site Sidelinjen kan du få vores 5 råd til, hvordan du på bedste vis mestrer rollen som forældrecoach.