Hvordan står det til med din selvtillid?

Selvom de fleste af os både har oplevet at have høj og lav selvtillid, har de færreste styr på hvordan og hvorfor vores selvtillid er som den er.

Lad os begynde med en kort definition – hvad betyder selvtillid egentlig? Selvtillid: “tillid til sig selv, sine evner, sin kunnen osv.” (kilde: ordnet.dk).

Høj selvtillid er derfor følelsen af, at man kan klare den opgave, man skal løse. Når jeg skal bage brød, har jeg f.eks. høj selvtillid, da jeg har bagt mange gode brød før. Det kan også sagtens være en opgave, man ikke har løst før, som når Pippi Langstrømpe skal prøve noget nyt:

”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”

Ingen af os er født med den særlige evne at kunne alt fra fødslen. Alle mennesker står derfor helt naturligt overfor at skulle lære en masse ting gennem livet. Selvtillid kan hjælpe dig på vej, da det jo er lettere at tage fat på en opgave, når du tror på, at du kan tilegne dig den viden og de færdigheder, der skal til for at kunne løse opgaven.

Hvis du selv kæmper med selvtilliden og ønsker at få hjælp til det, så tryk på knappen herunder og læs mere om vores individuelle forløb til unge.

Vil du gerne styrke din selvtillid?

Det kan være svært at blive klog på, hvordan man skal forholde sig til selvtillid. Her får du et råd til, hvad der er vigtigst at fokusere på, hvis du vil arbejde med din selvtillid.

En ubekymret hjerne er bedst

Den danske forsker Dan Bang fortæller, at når vi er bekymrede – over for eksempel, om vi kan klare os godt – så holder vi fast i de bekymrende tanker og mængden af stresshormonet kortisol øges i kroppen. Det betyder, at bekymringerne både tankemæssigt og kropsligt kan komme til at spænde ben for os.

Tankemæssigt sker der det, at vi kan have et alt for stort fokus på de bekymrede tanker, såsom…

”Hvad nu hvis jeg der sker noget dårligt i dag”

”Mine klassekammerater er helt sikkert bedre end mig”

”Jeg har lige lavet en fejl, så gør jeg det nok også næste gang”

Vi kan komme til at holde fast i tanker som disse, og lade dem blive vores sandhed.

Kropsligt sker der det, at stresshormonet kortisol påvirker hjernen og vores tanker. Det kan forringe vores analytiske evner, så vi tager forhastede beslutninger. Samlet set så skaber det ubehag og gør os dårligere til at lære af feedback fra omgivelserne.

I forhold til selvtilliden er det vigtigt at forsøge give slip på de bekymrede tanker – en ubekymret hjerne er bedst!

I vores individuelle forløb støtter vi dig i at arbejde med din selvtillid. Du får konkrete værktøjer, du kan bruge svære situationer. Følg knappen herunder og læs mere om vores individuelle forløb.

Tre ting du kan gøre for at bekymre dig mindre

Man kan ikke styre sine tanker. Fortæller du din hjerne, at den ikke må tænke på en lyserød elefant, så tænker den på en lyserød elefant. Det samme gælder de bekymrede tanker – det virker ikke at beslutte sig for aldrig at bekymre sig mere. I stedet kan man arbejde med måden, man forholder sig til sine tanker på.

1. Bliv bevidst om dine bekymrede tanker

Det første skridt i retningen mod at bekymre sig mindre er at begynde at registrere, de bekymrede tanker man har. På denne måde kan man blive klogere på, hvilke tankemønstre man har. Når kender sine tankemønstre godt, kan man forholde sig til, hvilke tanker man vil holde fast i og hvilke tanker man vil fjerne sit fokus fra. De tanker man vil holde fast i, kan man så give mere opmærksomhed. De bekymrede tanker må man acceptere, men i stedet for at lade dem fylde, kan man bruge sin opmærksomhed på de tanker, man vil holde fast i.

2. Tag kontrollen over din bekymrede hjerne

Når du er blevet bevidst om, hvilke tanker du har, samt hvilke af dem du gerne vil lytte mindre til og lade fylde mindre, så er du godt på vej. Men de bekymrede tanker vil blive ved med at komme. Det kan være en hjælp at forholde sig til spørgsmålet: ”Hvad har jeg kontrol over?” Mange af de bekymrede tanker er ting, vi slet ikke har magt eller indflydelse over. Brug derfor din energi på det, du kan gøre noget ved, og ikke det som er uden for din kontrol.

3. Find noget at erstatte bekymringerne med

Du skal ikke kun øve dig på det her i en dag eller en uge, men formentlig hele livet. Det kan derfor være en god ide at finde et fokus, der kan hjælpe dig, når de bekymrede tanker kommer snigende. Et fokus kan deles op i et hjerne-fokus og et krops-fokus.

Et hjerne-fokus er en tanke, man kan tænke for at finde et nyt og bedre fokus væk fra de bekymrede tanker. En tanke man kunne tænke, kunne være: ”Vær tilstede i nuet og koncentrer dig om det, du er i gang med” om det så er at spille fodbold, lytte til din mor eller lave lektier.

Et krops-fokus er noget, man gør med kroppen for at ”ryste” de bekymrede tanker af sig. Noget man gør med kroppen, kunne være at: lukke øjnene, vippe med tæerne eller trække skuldrene op til ørerne. Prøv dig frem – hvad der virker for dig, virker ikke nødvendigvis for andre.

Hvis du har et barn, der kæmper med negative tanker, så book en forældresparring med Janne. Her kan du får råd og vejledning om lige netop det, du står med nu.