Relationen mellem dig og dit barn er derfor, selvfølgelig, særligt betydningsfuld.
Det er måske ikke ny viden for dig, for du og dit barn kender jo hinanden rigtig godt. I kender måske hinanden så godt, at I nærmest kan kommunikere igennem måden, I bevæger jer på eller jeres ansigtsudtryk. I er helt utrolige til at aflæse hinanden. Du ved præcis, hvornår dit barn er oppe eller nede, skeptisk, kritisk, tilfreds eller utilfreds. Og dit barn ved formentlig det samme om dig.
Barnet har et væld af evner, som er vigtige at have med sig i livet, men ifølge professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, er der især én evne, der er vigtigere end alle andre:
Barnets evne til at knytte relationer til andre mennesker.
I både social og personlig sammenhæng er den afgørende, ikke kun for selvfølelsen, men også for lykkefølelsen generelt.
Du kan som forældre sikre at relationen mellem dig og dit barn fostrer en følelse hos dit barn af at føle sig kompetent. Så gør du det muligt for dit barn at mærke, at det kan handle og agere i eget liv, og så skaber du de bedst mulige forudsætninger for, at det har det godt.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan støtte lige netop dit barn bedst muligt i lige netop jeres situation, så book en forældresparring med Janne fra Mental Motion og hør mere herom.
Da du kender dit barn så godt, vil disse tilgange kunne hjælpe med at gøre relationen mellem dit barn og dig endnu stærkere.
Råd 1: nysgerrighed er vejen frem
Graden af hvor nysgerrige forældre er i deres barns liv, er en afgørende faktor for en stærk relation. Den betyder faktisk så meget, at det er den indikator, der bedst og mest præcist forudsiger, hvor glade, mentalt sunde og velfungerende børn er.
Det gør sig gældende, uanset om børnene er helt små eller om de er teenagere.
Og med nysgerrig så menes der ikke at snage eller spørge ind for egen interesses skyld!
Nej, det betyder, at du ikke skal lytte for at svare, men lytte for at forstå, og på den måde forsøge at lære dit barn at kende på ny hver eneste dag.
Måske tænker du, at det er nemmere sagt end gjort! For hver gang du spørger ind til dit barn, oplever du måske, at han/hun ikke svarer eller kun svarer kort? At være nysgerrig kræver tid.
Det er derfor ikke, når du spørger ”hvordan har din dag været” at dit barn åbner op og du lærer det at kende. Det er snarere, når du kører dit barn til sport, spiser sammen med dit barn, eller når dit barn bliver puttet om aftenen.
Bruger du tid sammen med dit barn, skaber det rum og plads til at lysten for at dele sit liv med dig, opstår. Når det passer dit barn. Det handler derfor om, at du skal øge sandsynligheden for, at du får lov til at få et indblik i alle de ting, der foregår.
Råd 2: følelser!
Følelser er en mærkelig størrelse, og noget de fleste af os er interesserede i, fordi det på én og samme tid er enormt vigtigt og enormt svært. Det er det også for dit barn. Derfor er det vigtigt, at dit barn lærer at forholde sig til dem.
Råd 3: følelsen af at være kompetent
Børn kan godt selv. Det kan de faktisk. De er bare kloge nok til at lade være, hvis en anden alligevel gør det.
Er du interesseret i at lære mere om, hvordan du bedst støtter dit barns udvikling? Tilmeld dig vores gratis online site Sidelinjen. Her kan du finde artikler, podcasts og foredrag om, hvordan du støtter dit barn i og udenfor sporten.
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
kontakt@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251