Skip to content

Hjælp med at håndtere præstationsangst

Har du oplevet præstationsangst, når noget var vigtigt for dig? Det er din krop der fortæller dig, at noget udfordrende venter forude. Hermed ikke sagt at det er rart. Men når du ved hvordan, kan du træne dig til at håndtere din frygt, så den ikke forstyrrer dig i samme grad.

Præstationsangst er en form for angst eller frygt, der opstår i forbindelse med situationer, hvor du føler dig underlagt bedømmelse eller evaluering af andre. Det er en intens frygt for at fejle eller ikke leve op til forventningerne og kan påvirke din evne til at udføre og yde dit bedste, simpelthen fordi du bliver fanget i angsten.

Det kan hjælpe dig at få talt om det du føler er svært i disse situationer. Ofte finder vi frem til hvad det præcist er der presser sig på, og som gør det svært for dig. Når du ved mere om hvad det handler om, er det også nemmere at lægge en plan for hvordan du kan håndtere det på en bedre måde. Vi kan hjælpe dig til at finde frem til hvordan du tackler din præstationsangst, og dermed hjælpe dig til at finde vej – også når det føles virkelig svært og ubehageligt.

Sådan arbejder vi med præstationsangst.

TRIN 1
Vi får os et overblik over de situationer, du oplever som særligt svære lige nu, og så tager vi en snak om hvad der sker i de situationer.

TRIN 2
Vi introducerer til det vi kalder ‘bevidsthedstræning’. Her lærer vi dig hvordan du kan registrere hvad der sker, når du står i en situation der er svær eller ubehagelig, og vi taler også om hvorfor det er vigtigt at lære sig selv at kende i netop disse situationer.

TRIN 3
Her finder vi sammen frem til en konkret plan for hvordan du kan arbejde på at gøre nogle af de svære situationer nemmere for dig at være i. Vi fjerner således ikke det svære, men vi øver os på at være i det på en ny måde.

TRIN 4
Nu går vi igang med at øve forstået på den måde at du nu ved hvilke redskaber du kan bruge i de forskellige situationer, og vi aftaler fra gang til gang hvad du øver dig på.

Vi arbejder i minimum fem sessioner, så vi når alle 4 trin igennem. Der vil være hjemmeopgaver i mellem hver session.

Pris for 5 sessioner: 5500 kr.

Det siger de unge

Anna

“Jeg har nydt at fordybe mig i mine tanker og handlinger, og kan virkelig mærke, det gør en forskel for min hverdag. Jeg har fundet mere ro”

NIcolai

“Samtalerne har helt klart hjulpet mig med at tage beslutninger på baggrund af hvad jeg vil og ikke hvad andre vil for mig”

Ditlev

“Vi har snakket om, hvem jeg er og hvor og hvad jeg kommer fra, så jeg lidt nemmere kan forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør”

Signe

“Det har været vigtig for mig at forstå hvad der sker inde i mit hoved når jeg pludselig brænder sammen og lære at finde ro med situationen”

Anders

“Jeg har fået et meget klart håb, nærmere overbevisning, om at jeg er som jeg skal være, og at mine muligheder er mange”

Gratis og uforpligtende samtale

Book en gratis tlf. samtale om, hvem vi er og hvordan vi kan hjælpe dig.

Start med at booke en uforpligtende samtale, hvor vi sammen taler om, hvordan et forløb kunne se ud for dig. Her har du mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have. Herefter kan du beslutte om det er noget for dig.

Kontakt Janne på 6133 0467kontakt@mentalmotion.dk

Eller udfyld formularen:

    LIDT OM MIG

    Jeg er uddannet cand.scient. idræt og psykologi og master i sportspsykologi. Videreuddannet i kognitiv terapi, ACT og på nuværende tidspunkt igang med 3. år på den 4 -årig uddannelse til familie og psykoterapeut. Janne startede Mental Motion i 2010.

    Jeg har siddet i samtaler med tusindvis af unge og forældre igennem de sidste mange år. Tidligere har jeg rejst med landshold igennem min tilknytning til Team Danmark, været fast tilknyttet sportsklubber og organisationer og har derfor stor erfaring i arbejdet med teams, ledere og kulturforandringer.

    I dag er mit arbejde centeret mere omkring den enkelte og familien. Jeg bruger min tid på 1:1 sessioner, familiesessioner, foredrag, workshops og udvikling af online materiale til forældre.

    Mit store ønske er at støtte til mere ro ved at kunne sænke det indre pres. Jeg tror på det er vejen frem til en liv i trivsel (det meste af tiden). Vi skal vide hvordan vi passer på os selv, også når verden brager afsted med krav og højt tempo. Det er den største fornøjelse at være vidne til når både unge og forældre finder egen vej, står sikkert i deres valg og dermed aktivt tager stilling til hvad der er rigtigt for dem.

    Praktisk information

    En session varer typisk 50 min.

    Sessionerne foregår på vores kontor i Holte, eller over zoom.

    5 sessioners forløb skal være afholdt inden for 3 mdr. Det er dit eget ansvar at få afholdt sessioner inden udløbsdato.

    Vi arbejder primært i dagtimer fra 8-18, og enkelte aftener (disse tider er ofte fuldt booket langt frem), vær derfor opmærksom på at du skal være fleksibel ift. tidspunkter for afholdelse af sessioner.

    Betingelser

    – Alle forløb betales samlet inden 1. session.
    – Ved afbud senere end kl. 18 dagen i forvejen, betragtes sessionen som afholdt.
    – Forløb tilbagebetales ikke. (Ej heller forløb, der ikke afholdes inden tidsfrist er udløbet).

    Back To Top