-
Kategorier
- Atleter (42)
- Forældre (17)
- Mød en MM atlet (31)
- Team (4)
- Træner (28)
-
Seneste indlæg
Som træner har ideerne, ambitionerne og lysten, men har samtidig et team med mange forskellige individer og personligheder som sammen skal præstere optimalt. Din opgave er at udvikle atleterne og samtidig skabe resultater. For at muliggøre dette kræver det et samarbejdsvillig og velfungerende team, hvor atleterne støtter og vejleder hinanden.
“Talent wins games, but teamwork and intelligence win championships.” -Michael Jordan
Et team kan anskues på mange måder, det kan være et fodbold- eller håndboldhold, bestående af 25 spillere, eller et makkerpar i badminton. Fælles er at man har et fælles mål og er afhængig af hinanden i den proces. Men hvordan skaber vi så et stærkt team hvor atleterne, trænerne og staben blender sammen og skaber en fælles enhed – Mentaltræning til teams er vejen frem.
Det skal starte med dig som træner. Du kan nemlig dygtiggøre dig i de mentale parametre med vores træneruddannelse i mentaltræning, så netop dit hold står stærkt sammen som et team.
Hvordan skaber vi et stærkt team igennem mentaltræning?
Mentaltræning til teams er vedvarende fokus på holdets fælles vision, individernes udvikling samt udarbejdelsen af en teamkultur, hvor hvert enkelt individ bidrager til fællesskabet. Mentaltræning til teams er en integreret og længerevarende arbejdsproces, som kræver handling og mod til at dykke ned i teamets forudsætninger, styrker og svagheder. Helt konkret skal et team overordnet arbejde med tre vigtige fokuspunkter for skabe et stærkt team.
1. Fokus på vision og strategi
“Coming together is a beginning. Keeping together is progress. Working together is success.” – Henry Ford
En klar vision og tydelig strategi danner fundament for et velfungerende team. Der skal i et stærkt team være en tydelig målsætning som specifikt og tidsbestemt, viser den retning og det formål som skaber mening og motivation for teamet. Visionen skal tydeliggøre billedet imens strategien skal klarlægge vejen til målet, gennem en tydelig gameplan og fælles forståelse for teamets måde at spille på.
2. Fokus på Teamkultur: roller og værdier
“The strength of the team is each individual member. The strength of each member is the team.” – Phil Jackson
Fokus på teamkulturen indebærer en tydelig klarlæggelse af teamets værdier og individernes rollefordeling. Arbejdet med værdier tydeliggøre teamets identitet og skaber sammenhængskraften i teamkulturen. For skabe teamkulturen bør alle kende deres rolle i teamet, heriblandt hvad der forventes af den enkelte samt hvad den enkelte bidrager med.
Især på træneruddannelsens modul 2 sætter vi fokus på roller og værdier, og sammenholdet på teamet. Det kræver bevidste valg og er en spændende proces at arbejde med – både på et individuelt plan, men selvfølgelig også for teamet som helhed.
3. Fokus på Teamwork
“Unity is strength. . . when there is teamwork and collaboration, wonderful things can be achieved.” – Mattie Stepanek
Fokus på teamwork er afgørende for at skabe en fælles forståelse både på og uden for banen. Her bliver evnen til at kommunikere en vigtig medspiller i mentaltræningen af teamet. Mentaltræning af teamets kommunikationsevner handler om, at definere hvordan der kommunikeres indbyrdes med fokus på både afsender og modtager. En fælles forståelse og forventningsafstemning af måden at kommunikere på, kan medføre færre konflikter og skabe en vinderkultur.
Er du interesseret i at blive en endnu dygtigere træner, og få det mentale arbejde ind under huden, så du selv kan anvende det i din træning?
Så kig lige lidt nærmere på vores uddannelse, hvor du får konkret viden til, hvordan du kan bruge mentaltræning som en helt naturlig del af din daglige træning. Øvelser, sparring og supervision er blot nogle af de elementer, vi tager i brug for at dygtiggøre dig i din trænergerning.
Klik her for at læse meget mere om uddannelsen.
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
kontakt@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251