-
Kategorier
- Atleter (42)
- Forældre (17)
- Mød en MM atlet (31)
- Team (4)
- Træner (28)
-
Seneste indlæg
Hvorfor er det så svært for unge at kontakte en mentaltræner, når det er dem, der oplever, hvordan deres hjerne gang på gang spænder ben for dem, når de er under pres?
Som noget helt nyt har forskere indenfor sport undersøgt, hvorfor alle sportsudøvere ikke mentaltræner. Særligt tre årsager ser ud til at betyde mere end noget andet:
1) stigmatisering
2) mangel på viden om hvordan man mentaltræner
3) mangel på tid
Selvom denne artikel kun undersøger sportsudøvere, oplever vi i Mental Motion, at de samme årsager meget vel kunne passe på unge generelt. Hæng fast og læs videre.
Du får nemlig en uddybende forklaring på, hvorfor så mange holder igen med at kontakte en psykoterapeut eller mentaltræner. Måske kan du genkende dig selv? Din datter? Søn? Eller nogle andre du har tæt inde på livet?
Hvis du selv er nysgerrig på at arbejde med med en mentaltræner, så kan du booke en uforpligtende samtale med os og høre mere. Her taler vi om, hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have
Vidste du, at frygten for at blive set på som ’svag’ er det, der er blevet påpeget af unge, som den største årsag for ikke at kontakte en mentaltræner?
Mange har oplevet at blive set ned på som svage af kammerater, bekendte og andre i omverdenen, hvis de har samarbejdet med en mentaltræner. Desværre har forskning vist, at stigmatiseringen ikke kun påvirker unges egen adfærd. Stigmatiseringen afskrækker nemlig også folk omkring personen i en sådan grad, at de undgår at anbefale dem at kontakte en mentaltræner i frygt for at udlevere dem som nogle, der har kuk i kasketten.
Vi kan heldigvis fortælle dig, at virkeligheden er en helt anden. Det er nemlig sådan, at man kun kan blive blive ved med at trives, hvis man også tager sig godt af det mentale.
De unge nævner også at mangel på viden om, hvilke muligheder der er for at træne mentalt og hvordan man kommer i kontakt med en mentaltræner, gør beslutningen om at træne hjernen uoverskuelig.
Forskning har vist, at frygten for hvad det indebærer at mentaltræne og for at føle sig utilpas ved tanken om at skulle tale om følelser, fylder så meget for de unge, at det bliver nemmere at lade vær med at tage kontakt.
Vi forstår virkelig godt, at det kan være svært at vide, hvad mentaltræning går ud på, særligt fordi mange mentaltrænere arbejder vidt forskelligt. Og det der med følelser, det er heller ikke altid helt nemt at tale om. Men husk på, at så længe man udskyder en beslutning, forlænger man problemet – det er jo kun svært, indtil man får det lært.
I vores individuelle forløb med en mentaltræner støtter vi dig i at arbejde med det mentale. Du får bl.a. konkrete værktøjer, du kan bruge i svære situationer. Følg knappen herunder og læs mere om vores individuelle forløb.
Størstedelen af unge oplever deres hverdag som stresset, derfor nævner de, at mangel på tid er en faktor, som spiller ind på beslutningen om at arbejde med en mentaltræner. De synes simpelthen, at det er uoverskueligt at finde tid til også at mentaltræne.
Forskning viser, at fordi udbyttet af at arbejde med en mentaltræner ikke er målbart i forhold til andre elementer i unges hverdag, så er det for stort et sats at tage tid fra til det i en allerede stresset hverdag – særligt fordi man ikke ved, om det virker?
At finde tid er selvfølgelig altid en prioritering, og du må gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst for dig. Men vi kan love dig, at det mentale er ligeså vigtigt (hvis ikke vigtigere) som alt det andet, der fylder i dit liv. Kun ved at træne mentalt, kan du lære din hjerne at arbejde med og ikke mod dig, så du kan fokusere på det, som er væsentligt for dig i forhold til din trivsel og udvikling.
Kan du genkende sig selv i det ovenstående?
Det forstår vi godt. Det er aldrig nemt at kaste sig ud i noget nyt, og slet ikke hvis man tror på, at det at arbejde mentalt er et svaghedstegn. Prøv i stedet at se det som modigt. Modigt fordi du tør lære noget nyt. Gå en ny vej. Tage udfordringen op.
Men det er selvfølgelig helt op til dig.
Spørg dig selv: Hvor vigtigt er det for dig at dygtiggøre dig? Hvor vigtigt er det for dig at have det godt? Hvor vigtigt er det for dig at trives?
Du er nød til at række ud for at nå, og at arbejde mentalt er ikke noget, man bare lige lærer. Ting sker ikke af sig selv. Du skal tage ansvaret. Det er dit valg.
Hvis du har et barn, der går og kæmper med det mentale, så kan du booke en forældresparring med Janne. Her kan du få råd og vejledning i lige præcis det du står med nu.
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
kontakt@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251