Skip to content

FOREDRAG TIL FORÆLDRE:
Barn og ung i en præstationsverden - hvordan styrker vi den mentale trivsel derhjemme?

Hvad er mental trivsel? Hvad skal vi vide om vores samtid før vi kan støtte vores børns mentale sundhed? Hvilke rammer øger sandsynligheden for at børn og unge trives? Hvornår er der tale om et sundt pres og hvornår bliver presset for stort? Hvordan spotter vi mental overbelastning hos vores barn? Og hvad gør vi, når overbelastningen er sket? Hvilke kulturelle dynamikker kan vi blive fanget i som forælder, der kan spænde for vores barns trivsel? hvordan støtter vi bedst den mentale trivsel hjemme fra?

Foredraget kan afholdes i skoler, SFO’er, sportsklubber, foreninger eller andre steder hvor I kan samle en gruppe forældre. 

Aldrig har det været så afgørende for forældre at vide noget om hvad der øger pres, og hvad der sænker pres på børn og unges skuldre. Alt for mange børn og unge havner i  mistrivsel. Og ingen forældre kan bære noget ansvar alene, men ved at vide en smule om vores samtid, strukturer i skolen, SoMe’s indvirkning på børns psykologiske udvikling og hvilke konkrete rammer der støtter mental trivsel hjemmefra, så kan vi gøre meget for at balancere presset fra den ydre verden.

Børn og unge kan klare det meste
når der er ro til det

Foredraget vil give dig et bud på hvordan du skaber den ro hjemme hos jer og i relationen i mellem jer, der kan styrke dit barns fodfæste i en acceleret verden, hvor det hele går stærkt og du skal kunne følge med for at ‘være med’.

JANNE R. MORTENSEN

Ekspert i Relationskompetence, Præstationspsykologi & Familieterapeut.

Jeg startede Mental Motion tilbage i 2010, og har siden siddet i +10.000 samtaler med unge og forældre, undervist mange hundrede trænere, ledere og lærere, og holdt utallige foredrag. Altid med øget trivsel som mål.

Jeg er mor til to piger, og enormt optaget af hvordan jeg selv bedst mulig støtter dem i at navigere i den verden, vi lever i i dag. På fuldstændig samme måde som jeg er optaget af at støtte unge, forældre, lærere og ledere i præcis det samme.

Ræk endelig ud – så kan vi tage en snak om hvordan foredraget kunne se ud i jeres kontekst.

Back To Top