Når du som lærer er stærk i dine relationskompetencer har du et bedre afsæt for at skabe en kultur hvor den enkelte føler sig set og hørt. Når vi som mennesker føler at nogen ser og forstår os, så sænker vi skuldrene, er mere tilbøjelige til at føle os trygge og er derfra mere klar til at modtage information og læring. Først her kan vi udvikle os.
Relationskompetence er dels baseret på vores menneskesyn og samtidsforståelse, og dels på en række færdigheder og metoder. Det kræver at vi har et godt kendskab til os selv, vores grænser og behov, samtidig med at vi evner at lytte og forstå den anden.
Det lyder måske lige til, og selvsagt. Men faktisk oplever jeg, at det er svært at eksekvere i praksis. Ofte ser jeg eksempler på hvordan en kultur kan komme til at diktere adfærd. Hvordan mange har svært ved at sige til og fra, og hvordan en klassekultur hurtigt kan forråes, når relationerne går tabt.
Jeg ser (heldigvis) også hvordan vi simpelt og konkret kan ændre adfærd til at blive relationsopbyggende, kontra relationsnedbrydende, når vi ved præcis hvordan.
På kursusdagen(e) guider jeg jer igennem nedenstående emner:
Hvad kæmper de med? Og hvordan ser deres kamp ud? Forudsætningen for et godt samarbejde ligger i graden af relationskompetence fra begge parter. Lad os sørge for at I sætter standarden for måden vi møder hinanden på. Igennem forståelsen for samspil, kommunikation, kropssprog og timing, øger vi jeres relationskompetencer.
Hvad har nervesystemet at gøre med vores evne til at samarbejde? Hvordan udvikler vi et fleksibelt nervesystem, hvis vi ikke allerede har det? (det har de færreste). Sammen kigger vi på hvordan vi regulerer os fra uro til ro – hele essensen i at kunne håndtere krav og udfordringer udefra, og en afgørende evne for at trives.
Vi fordyber os i det psykologiske element af et præstationssamfund. Hvilken indvirkning har skole, SoMe og kulturen derhjemme på barnet og den unges mentale udvikling? Hvilke tendenser er særlig kendetegnet ved et barn der vokser op i en verden, hvor det man ‘kan’ er mere værd end den man ‘er’?
Vi kender den alle sammen; det der med at tage egen iltmasken på før du kan hjælpe andre. Men hvordan foregår det i hverdagen? Og hvilken betydning har evnen til at selvafgrænse med evnen til at passe på sig selv, før vi passer på andre? Vi dykker ned i behovsbevidsthed og omsorgsfuld grænsesætning.
Prisen afhænger af ovenstående.
Ring til mig på tlf. 6133 0467 eller send en mail på
janne@mentalmotion.dk
Jeg er egentlig uddannet akademiker med cand.scient. idræt og psykologi og sideløbende gennemførte jeg også en europæisk master i sportspsykologi back in the days.
Jeg fandt ret hurtigt ud af at arbejdet med mennesker er alt andet end akademisk. Jeg har derfor de sidste 15 år løbende uddannet mig i kognitiv terapi og acceptance & commitment therapy og jeg er på nuværende tidspunkt på 3. år i en 4 -årig uddannelse til familie og psykoterapeut.
Jeg startede Mental Motion helt tilbage i 2010, og har siden talt med + 10.000 unge, uddannet mange hundrede trænere, været tilknyttet Team Danmark i en årrække og rejst med landshold rundt i verden, været fast konsulent på flere skoler og organistationer det sidste årti med trivsel som mål.
Mine kurser tager afsæt i de relationelle redskaber, der kan skabe den tryghed og dermed tillid, der skal til for at alle føler sig både hørt og set. Altså grundlaget for at vi som mennesker kan trives; at nogen forstår, ser og hører os. Jeg underviser i kommunikative kompetencer, forståelse for vores samtid, for relationer, for kulturen vi skaber og kombinerer det alt sammen med massevis af konkrete værktøjer, øvelser og dialoger.
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
janne@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251