3 ‚must follow‛ råd til sportsforældre – der vil bakke op om glæde i sport 

Fordi glæde i sport er vejen frem

Som bekendt tager det tid at blive dygtig til noget. I hvert fald hvis man vil være rigtig dygtig! Derfor er det heller ikke overraskende, at unge sportsudøvere bruger mange timer ugentligt, og nogle endda dagligt, på deres sport. Det influerer på familielivet, fordi hverdagen og familiearrangementer i højere eller mindre grad justeres efter trænings- og konkurrencetimerne.

I nogle familier er fokus på sporten så stor, at det ligefrem kan skade unge sportsudøvere

The Hufftington Post har taget dette emne op. Her beskriver den amerikanske sportspsykolog, Pratick J. Cohn, hvordan sportsforældres tilgang til børnenes sport har ændret sig;

”For 40 år siden, da jeg gik i high school, dyrkede næsten alle sport af en og samme grund: det var sjovt!” (Cohn).

Det er ekstremt vigtigt at føle glæde i sport!

Heldigvis oplever jeg også, at majoriteten af de forældre, som jeg har kontakt med, har den tilgang til deres barns sport, at barnet skal opleve glæde og synes, at sporten er sjov.

Men sådan er det ikke hos alle familier. I dag har tilgangen ændret sig. Det er ikke kun glæde i sport, der tæller længere.  I dag handler det i høj grad om trofæer og medaljer, i kontrast til hvad sportspsykologen Cohn oplevede i sin barndom.

”Vi bekymrede os ikke om at please og tilfredsstille vores forældre ved at vinde kampe. At vinde præmier og trofæer var ikke slutmålet. I stedet kom vi ind i et ”flow” ved at konkurrere, og det var nok belønning for os” (Cohn).

At komme i flow og nyde sporten er ikke længere nok

Alle de sportsforældre jeg har kontakt med, snakker om glæden forbundet med barnets sport. De snakker om, at det er vigtigt, at deres barn er glad og nyder at dyrke deres sport.

Men de fleste snakker også om resultater, rangeringer og medaljer. Man kan sige, at fordi dette emne også er på talebordet, bliver forældrene pleaset, stolte og glade, når deres barn præsterer godt og dermed opnår resultater.

Det er en pudsig dobbelthed. For i virkeligheden betyder det vel, at barnet skal være glad OG vinde. Skal de opnå resultater samtidig med at være glade Ja. Det er løsningen. Så langt så godt.

Men hvordan sørger et barn eller ungt menneske for at bevare glæden i sport, når medaljeræset samtidig kører på fuldt drøn?

Altså at være glad, vinde OG gøre sine forældre stolte på samme tid? Tingene hænger sammen, men der er behov for at skille dem ad i denne sammenhæng.

Hvis en sportsudøver oplever, at hendes forældre føler stolthed, når hun leverer gode resultater, kommer det til at tage meget fokus, fordi børn ønsker, at deres forældre er stolte af dem.

Derfor bliver barnet glad, når det lykkes at præstere godt, hvilket forældrene kan opleve som, at barnet er glad for sporten, og dermed bliver forældrene glade. I sidste ende betyder det, at barnet føler, det har gjort sine forældre både stolte og glade. Sådan kan den spiral forsætte, lige indtil barnet ikke længere præsterer lige så gode resultater.

Så ser billedet pludselig anderledes ud. Barnet bliver frustreret over, at det ikke kan gøre sine forældre stolte og udtrykker det muligvis med frustration. Det gør forældrene kede af det, frustrerede eller triste at se deres barn reagere på den måde, for de holder jo fast i, at sporten skal være sjov. Men pludselig er sporten ikke længere så sjov, fordi de mindre gode resultater smitter af på hele familiens humør. Det kan sportsudøveren hurtigt komme til at føle sig ansvarlig for.

Ikke helt den situation, du som sportsforælder ønsker for dit barn, vel? Lige om lidt giver jeg dig 3 gode fif til, hvordan du undgår denne situation.

Hvis du står i en helt konkret situation, du ønsker støtte til, så kan du booke Janne fra Mental Motion til en forældresparring om lige netop det, du står med nu.