Som bekendt tager det tid at blive dygtig til noget. I hvert fald hvis man vil være rigtig dygtig! Derfor er det heller ikke overraskende, at unge sportsudøvere bruger mange timer ugentligt, og nogle endda dagligt, på deres sport. Det influerer på familielivet, fordi hverdagen og familiearrangementer i højere eller mindre grad justeres efter trænings- og konkurrencetimerne.
The Hufftington Post har taget dette emne op. Her beskriver den amerikanske sportspsykolog, Pratick J. Cohn, hvordan sportsforældres tilgang til børnenes sport har ændret sig;
”For 40 år siden, da jeg gik i high school, dyrkede næsten alle sport af en og samme grund: det var sjovt!” (Cohn).
Heldigvis oplever jeg også, at majoriteten af de forældre, som jeg har kontakt med, har den tilgang til deres barns sport, at barnet skal opleve glæde og synes, at sporten er sjov.
Men sådan er det ikke hos alle familier. I dag har tilgangen ændret sig. Det er ikke kun glæde i sport, der tæller længere. I dag handler det i høj grad om trofæer og medaljer, i kontrast til hvad sportspsykologen Cohn oplevede i sin barndom.
”Vi bekymrede os ikke om at please og tilfredsstille vores forældre ved at vinde kampe. At vinde præmier og trofæer var ikke slutmålet. I stedet kom vi ind i et ”flow” ved at konkurrere, og det var nok belønning for os” (Cohn).
Alle de sportsforældre jeg har kontakt med, snakker om glæden forbundet med barnets sport. De snakker om, at det er vigtigt, at deres barn er glad og nyder at dyrke deres sport.
Men de fleste snakker også om resultater, rangeringer og medaljer. Man kan sige, at fordi dette emne også er på talebordet, bliver forældrene pleaset, stolte og glade, når deres barn præsterer godt og dermed opnår resultater.
Det er en pudsig dobbelthed. For i virkeligheden betyder det vel, at barnet skal være glad OG vinde. Skal de opnå resultater samtidig med at være glade Ja. Det er løsningen. Så langt så godt.
Altså at være glad, vinde OG gøre sine forældre stolte på samme tid? Tingene hænger sammen, men der er behov for at skille dem ad i denne sammenhæng.
Hvis en sportsudøver oplever, at hendes forældre føler stolthed, når hun leverer gode resultater, kommer det til at tage meget fokus, fordi børn ønsker, at deres forældre er stolte af dem.
Derfor bliver barnet glad, når det lykkes at præstere godt, hvilket forældrene kan opleve som, at barnet er glad for sporten, og dermed bliver forældrene glade. I sidste ende betyder det, at barnet føler, det har gjort sine forældre både stolte og glade. Sådan kan den spiral forsætte, lige indtil barnet ikke længere præsterer lige så gode resultater.
Så ser billedet pludselig anderledes ud. Barnet bliver frustreret over, at det ikke kan gøre sine forældre stolte og udtrykker det muligvis med frustration. Det gør forældrene kede af det, frustrerede eller triste at se deres barn reagere på den måde, for de holder jo fast i, at sporten skal være sjov. Men pludselig er sporten ikke længere så sjov, fordi de mindre gode resultater smitter af på hele familiens humør. Det kan sportsudøveren hurtigt komme til at føle sig ansvarlig for.
Ikke helt den situation, du som sportsforælder ønsker for dit barn, vel? Lige om lidt giver jeg dig 3 gode fif til, hvordan du undgår denne situation.
Hvis du står i en helt konkret situation, du ønsker støtte til, så kan du booke Janne fra Mental Motion til en forældresparring om lige netop det, du står med nu.
En sportsudøver ønsker inderligt at præstere godt – altid! Er det muligt? For dig, dit barn eller en hvilken som helst anden? Nej, det er det ikke. Ingen mennesker er i stand til at præstere godt altid. Punktum.
For at vende tilbage til den amerikanske sportspsykolog, Cohn, så fortæller han, at mange sportsudøvere kommer til ham som perfektionister, hvilket vi i høj grad også oplever hos Mental Motion. Glæden ved sporten erstattes af bekymring om udfaldet af en præstation.
”Perfektionistiske sportsudøvere bekymrer sig så meget om at præstere perfekt, så de kommer til at tænke for meget og ender med at fryse i konkurrencen. Disse sportsudøvere bekymrer sig også meget om, hvorvidt de skuffer deres forældre, deres træner eller deres holdkammerater, hvilket kan skabe frygt for at præstere” (Cohn).
Hvorfor er det så egentlig så vigtigt, at børn og unge mennesker præsterer i dag? Det er det, fordi der er enorm social prestige i at kunne præsentere flotte resultater. Medaljer, trofæer, resultater og høje karakterer i skolen er blevet ensbetydende med succes i livet.
Men hvad sker der egentlig med et menneske – barn som ung som voksen – når hendes ellers hans succes i livet bliver vurderet ud fra resultater? Der sker det, at resultaterne bliver noget man stræber efter. Måler sig efter. Lever efter. Lever for.
Pludselig er den gode intention og glæden, der var årsagen til at starte med sporten i sin tid, erstattet af udefrakommende forventninger og mål. Det er et pres. Et helt unødvendigt udefrakommende pres, der skabes i de reaktioner, som barnet oplever på daglig basis.
Lige præcis derfor kan du hjælpe dit barn til øget glæde i sporten ved at følge disse råd:
Du er kun ét klik fra at at få adgang til mange flere råd for, hvordan du støtter dit barn bedst i sporten. På vores gratis online site Sidelinjen kan du finde flere artikler, podcasts og foredrag om forældrerollen og om hvordan du støtter dit barns sportsliv bedst.
Mental Motion
Holte Midtpunkt 23. 3 sal
2840 Holte
kontakt@mentalmotion.dk
Tlf.: 61330467
© Copyright Mental Motion ApS · Danmark · CVR nr. 38752251