Terapi til unge
Når der er pres på
Er du ung og oplever tankemylder, pres, angst eller tvivl på dig selv?
Eller er du forælder til en teenager, du er bekymret for?
+16 års erfaring · +10.000 samtaler med unge
· Samtaler i Holte
Mange unge jeg taler med oplever at have uro og tvivl indeni. De oplever tankemylder og er optaget af at skulle passe ind, se ud på en bestemt måde og klare mange ting på en gang. Jeg tilbyder terapi for unge og teenagere, med fokus på at finde mere ro til at navigere i det, der føles svært.
Er du forælder til en teenager, der ikke trives?
Det kan være svært at vide, hvornår man skal reagere, og hvilken hjælp ens barn har brug for. Måske kan du mærke, at dit barn ikke er sig selv, trækker sig, er presset eller kæmper med tanker og følelser, som fylder for meget.
Du behøver ikke have svaret på, hvad der er galt. Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om, hvad I står i, og om jeg kan være den rette hjælp for dit barn.
Pres og følelsen af ikke at slå til
Kan du genkende, at der er mange dele i dit liv du gerne vil lykkes med, men at du kæmper med at få enderne til at mødes? Når alt skal være “perfekt” eller bare i nærheden, så kan det tage alle dine kræfter. Igennem psykoterapi til unge kan jeg hjælpe dig med at balancere tingene, så du finder mere ro. Jeg hjælper dig med at håndtere de mange tanker og følelser, der forstyrrer dig ved at give dig helt konkrete metoder du kan bruge til at finde ro.
Tankemylder, uro og bekymringer
Mennesket har op til 60.000 tanker i døgnet! Vildt, ikk? Det betyder, at hvis vi ikke ved hvordan vi giver slip på tanker, så kommer vi let til at være meget “oppe i vores hovede”. Det kan skabe uro i kroppen, en følelse af tvivl, eller måske en oplevelse af ikke at slå til. Vi kan ikke fjerne de negative tanker, men vi kan øve os på, hvordan vi ikke lader os styre af dem. Igennem psykoterapi til unge, kan du opleve frihed til at være mere til stede i det du laver, og dermed opleve mere glæde og ro.
Lavt selvværd og manglende tro på sig selv
Har du nogle gange for lidt selvtillid og mistet troen på dig selv? Det er ganske normalt. Ingen har selvtillid hele tiden. Men oplever du ofte, at du ikke tror på, at du er god nok som du er, eller at der er ting i dit liv, som du ikke kan klare, så kan det være godt for dig at få talt igennem, hvordan du kan ændre perspektivet på dig selv, og de ting du ønsker at gennemføre. Det er så ærgerligt, når vi bliver vores egen værste fjende. Igennem psykoterapi til unge kan je hjælpe dig ud af det mønster, og i stedet erstatte det med en større tro på, at du er præcis som du skal være.
Angst og præstationsangst
Måske har du oplevet præstationsangst, angst for at være sammen med andre, panik angst eller anden form for angst? Angst har mange ansigter, men gældende for alle former for angst er, at det er ekstremt hårdt. Igennem terapi for unge, kan jeg lære dig at være med din angst, så den ikke får så meget plads og dermed ikke styrer dit liv. Det gør vi ved at træne din evne til at håndtere når angsten kommer, og på den måde tage kontrol over angsten. Målet er, at angsten får mindre magt over dine valg og din hverdag.
Er du i tvivl om, hvorvidt terapi er det rigtige?
Hvis du er forælder og er bekymret for din teenager, kan du starte med en gratis og uforpligtende telefonsamtale med mig. Vi taler kort om situationen og om, hvorvidt et forløb hos mig giver mening.
Book en gratis tlf. samtale
Kontakt Janne på 6133 0467 eller kontakt@mentalmotion.dk
Eller udfyld formularen
Terapi til unge foregår sådan her:
TRIN 1
Sammen laver vi en brainstorm over status lige nu, og tager en snak om hvad der opleves som svært. Særligt hvilke reaktioner der kan være svære at være i.
TRIN 2
Jeg introducerer dig til det jeg kalder ‘bevidsthedstræning’. Her har er fokus på din evne til at registrere hvad der sker, når du står i en situation der er svær eller ubehagelig.
TRIN 3
Vi arbejder med at forstå dine mønstre, og derfra udvikler vi konkrete handleplaner for hver af de situationer, hvor du har et ønske om forandring. Jeg introducerer dig for både redskaber og teknikker, der kan styrke det fundament, der skal bane vejen for dig fremadrettet.
TRIN 4
Nu skal vi igang med at øve.
Vi arbejder i min. 5 sessioner, så vi når alle 4 trin igennem.
Der vil være hjemmeopgaver i mellem hver session.
Pris for 5 sessioner: 5500 kr.

Terapi til unge - det her siger de unge om deres forløb

Anna
“Jeg har nydt at fordybe mig i mine tanker og handlinger, og kan virkelig mærke, det gør en forskel for min hverdag. Jeg har fundet mere ro”

Nicolai
“Samtalerne har helt klart hjulpet mig med at tage beslutninger på baggrund af hvad jeg vil og ikke hvad andre vil for mig”

Ditlev
“Vi har snakket om, hvem jeg er og hvor og hvad jeg kommer fra, så jeg lidt nemmere kan forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør”

Signe
“Det har været vigtig for mig at forstå hvad der sker inde i mit hoved når jeg pludselig brænder sammen og lære at finde ro med situationen”

Anders
“Jeg har fået et meget klart håb, nærmere overbevisning, om at jeg er som jeg skal være, og at mine muligheder er mange”
Praktisk information
En session varer 50 min.
Sessionerne foregår på mit kontor i Holte.
Jeg anbefaler at 5 sessioners forløb er afholdt inden for 3 mdr.
Jeg arbejder primært i dagtimer fra 8-18.
Betingelser
– Alle forløb betales samlet inden 1. session.
– Ved afbud senere end kl. 18 dagen i forvejen, betragtes sessionen som afholdt.
– Forløb tilbagebetales ikke.
LIDT OM MIG
Jeg startede Mental Motion tilbage i 2010, og har siddet i +10.000 samtaler med unge.
Mit store ønske er at støtte dig til finde mere ro, ved at kunne sænke dit indre pres. Det tror jeg på er vejen frem til en liv i trivsel (det meste af tiden). Vi skal vide hvordan vi passer på os selv, også når verden brager afsted med krav og højt tempo. Det er den største fornøjelse at være vidne til når unge mennesker finder egen vej, står sikkert i deres valg og dermed aktivt tager stilling til hvad der er rigtigt for dem.
Jeg vil gerne støtte din proces, og hjælpe dig til mere ro – også når det hele føles som et stormvejr.
Jeg ved ikke hvad der er bedst for dig, og jeg har ingen agenda på dine vegne. Det jeg kan tilbyde er en dyb interesse for din situation, faglige perspektiver og et empatisk følgeskab.
Privat er jeg er mor til 2 piger, og bor med min kæreste og vores lille hund tæt på skoven.

