Talentudvikling i sport handler i høj grad om at skabe nogle rammer og et miljø, hvor trivsel er i højsædet

Det er udgangspunktet.

Trivsel.

Trivsel er fundamental for udvikling og læring. Derfor er talentudviklingsmiljøet noget, der bør tages i betragtning, når det handler om talentudvikling i sport.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad et talent egentlig er, så læs med HER

I Danmark ønsker vi at skabe ”hele atleter” eller nærmere bestemt ”hele mennesker”. Et ansvar som to af de store aktører inden for dansk sport og idræt er fortalere for. Nemlig Team Danmark og Dansk Idræts Forbund. Begge arbejder målrettet på at skabe gode vilkår i sporten, men også for at kombinere uddannelse og sport.

I Mental Motion er det den største selvfølge, at være med til at skabe hele mennesker, som kan udvikle sig i sporten såvel som livets andre arenaer – herunder også i hjemmet som familiemedlem og i en social kontekst som ven eller veninde.

Talentudvikling i sport &

i hjemmet

Vi ved at en stor del af talentudviklingen i sport også foregår i hjemmet, og den støtte og oplevelse den unge har med hjemmefra, kan have afgørende betydning for den udvikling, de går igennem også uden for hjemmet.

Unge sportsudøvere har naturligt brug for støtte for at klare en hverdag hvor mange ting skal falde i hak. For langt de flestes vedkommende betyder det, at den støtte de oplever hjemmefra er afgørende for, om det hele kan hænge sammen. Træning, skole, venner, arbejde, restitution, fornuftig kost osv. 

Der er mange bolde i luften, og mange dygtige udøvere har et ønske om at gøre det godt. Helst alle steder. Det er store krav der sættes.

Hvad er forældrenes rolle egentlig?

Selv et stykke ind i puberteten spiller forældre en vigtig rolle som nøglepersoner for unge, og den rolle kan udfyldes på mange forskellige måder.

Vi anbefaler:

Klare aftaler og forventninger til talentudvikling i sport

For at være en god støtte kræves det at vide, hvad der ønskes støtte til. Et ung menneske har brug for støtte og opbakning på en måde, mens en anden har brug for det på en anden måde.

Lad mig komme med to eksempler på ganske forskellige støtteformer i unge sportudøveres talentudvikling i sport. De sætter selv ord på her:

Morten, 17 år

“Jeg har det rigtig godt med den måde, min forældre støtter på. Det er måske lidt usædvanligt, men det er faktisk det, der passer mig bedst. Mine forældre er aldrig synlige til konkurrencer. Faktisk er de der vist egentlig ikke. Min mor var måske med en gang, men hun læste avis hele vejen igennem konkurrencen, og havde ikke blik for, hvad jeg lavede, og hvordan det gik mig.

Men oftest er hverken min mor eller far til stede. Og det passer mig godt, for det betyder, de på ingen måde går op i mine resultater og præstationer. Til gengæld ved jeg, jeg altid kan regne med dem i forhold til at få tingene til at hænge sammen. De er altid parate til at hjælpe mig.

Silje, 16 år

Det er så fedt, min far altid er med til mine kampe. Han bakker mig op, og vi kan tale åbent om, hvordan mine præstationer er gået. Han opmuntrer mig, når jeg ikke har spillet godt, og når jeg spiller godt er det fedt at kunne dele mine oplevelser med ham. Vi har et helt særligt bånd, og vi kender hinanden virkelig godt. Jeg er meget taknemmelig for hans støtte.

Mortens og Siljes forældre vælger at engagere sig og støtte deres børn på forskellige måder, og Morten og Silje trives hver især med deres forældres involvering. Hvad der ligger forud for måderne at støtte på er klare aftaler om, hvordan støtten skal være, hvornår den skal være og i hvilken form den skal være.

3 råd til at støtte hjemmefra

1)

Tal med barnet om, hvad der er vigtigt, for at kunne få hverdagen til at hænge sammen.

Eksempelvis: Hvad har barnet brug for hjælp til ift. planlægning, restitution og logistiske udfordringer.

2)

Tal med barnet om, hvornår han eller hun har brug for støtte til at håndtere modgang eller nederlag.

(også gerne opture og sejre, men modgang og nederlag er bare lidt oftere svære emner, hvor forældre kan komme til at træde ved siden af…)

Eksempelvis: Hvordan ønsker barnet, forældrene skal agere i situationen? Lige efter situationen? Og lidt tid efter situationen? Hvordan skal modgangen/nederlaget italesættes senere hen – hvis overhoved?

Få adgang til en masse gratid materiale til sportsforældre på Sidelinjen lige her

 3)

Tal med barnet om, hvorvidt han eller hun ønsker forældrenes tilstedeværelse under træning, konkurrencer og kampe.

Ikke alle børn synes det er fedt. Nogle gør, andre gør ikke. Nogle oplever perioder, hvor det er fedt, mens det i andre perioder ikke er. En del forældre synes, at de har krav på at være med til kampe, konkurrencer og træning, fordi de oplever det som deres belønning for at engagere sig og støtte sporten økonomisk. Overvej i dette tilfælde, hvad det kan have af konsekvenser ikke at lytte til barnets ønsker.