Familieterapi – når dit barn ikke trives
Når et barn eller en ung mistrives, påvirker det ofte hele familien. Måske er I blevet bekymrede for jeres barns adfærd, humør eller trivsel, eller måske er konflikter og bekymringer begyndt at fylde mere derhjemme.
I familieterapien hjælper jeg jer med at forstå, hvad der sker, og med at finde nye måder at være sammen og håndtere det svære på. Samtalerne foregår i min praksis i Holte.
Familieterapi kan blandt andet være relevant, hvis:
- Jeres barn eller unge mistrives, og I er usikre på hvorfor
- Konflikter og bekymringer fylder meget derhjemme
- Jeres barn trækker sig, bliver vredt eller har svært ved at sætte ord på det svære
- Pres, perfektionisme eller lavt selvværd fylder
- Skolen eller andre forhold uden for familien påvirker trivslen
- I som forældre er i tvivl om, hvordan I bedst hjælper
- I er kørt fast i nogle mønstre, som er svære at ændre selv
Pris pr. session:
1500 kr. (80 min.)

Hvordan foregår familieterapi?
Jeg starter med en samtale med jer som forældre, hvor vi sammen ser på, hvad der kan ligge bag jeres barns mistrivsel.
Vi undersøger også den dynamik og de mønstre, der kan være opstået i familien, og de situationer, hvor I oplever, at det bliver særligt svært.
Herefter vurderer vi sammen, hvordan jeres barn eller unge bedst inddrages i forløbet. Nogle gange giver det mening, at hele familien deltager i samtalerne, andre gange at jeg arbejder med jer som forældre eller med den unge alene.
Målet er at finde den form, der giver bedst mening for netop jeres familie. Allerede efter den første samtale får I konkrete perspektiver og forslag til, hvad I kan begynde at gøre anderledes derhjemme, og herefter følger vi op på, hvad der virker, og hvad der fortsat er svært.
Når du har barn i mistrivsel, kan du måske genkende det her:
Du oplever at dit barn igennem en længere periode er markant mere kort for hovedet, indelukket, opfarende, træt eller humørsvingende?
Det kan også være at dit barn har svært ved at falde i søvn, bekymrer sig mere end tidligere, spiser mindre, er perfektionistisk med alt, føler at det aldrig er godt nok og måske bliver dit barn oftere ked af det uden at vide hvorfor? Det kan være tegn på dit barn er i mistrivsel og det er afgørende at vi får taget hånd om det før det udvikler sig.
I langt de fleste tilfælde kan vi ved at forandre enkelte elementer i hverdagen, måden vi møder og er sammen med barnet på, sænke presset på barnets skuldre, og der vil skabes mere ro til bare at være barn.
Jeg følger jer tæt gennem forløbet og hjælper jer med løbende at justere det, I gør, ud fra hvad der virker for netop jeres familie.
Lidt om mig
Jeg har det sidste årti haft helt særligt fokus på at støtte til trivsel i familien, fordi børn både trives og udvikler sig bedst, når forældre ved hvorfor de gør som de gør, og samtidig formår at skabe tydelighed, tryghed og omsorg – selv når tingene spidser til.
Jeg har afholdt flere tusinde sessioner med unge siden 2010 – så jeg ved en masse om hvad børn og unge tænker, og hvordan de oplever livet. Jeg ved derfor også en masse om hvad der kan være svært ved at stå på sidelinjen som forælder.
Som mor til 2 kender jeg til det inderlige ønsket om at ville give sine børn det bedste, og alligevel være i tvivl om hvordan. Vi kan alle have brug for en støttende snak, råd og vejledning.
Når du har barn i mistrivsel kan det være fuldstændig afgørende at du får den støtte og vejledning der skal til for at hjælpe og støtte dit barn bedst mulig.

Er du i tvivl om, hvad jeres familie har brug for?
Book en gratis telefonsamtale med mig, så kan vi kort tale om jeres situation og om familieterapi hos mig kunne være relevant.
Kontakt mig på 6133 0467 eller
kontakt@mentalmotion.dk
Eller udfyld formularen
Det siger forældrene om at have haft barn i mistrivsel
“Jeg havde fornøjelsen af at få sparring med Janne fra Mental Motion da vi har en dreng som har et ”vindergen”. Vi er en sportsfamilie så det har altid været naturligt at lege og konkurrere samtidig med at min yngste søn også har en dygtig storebror. Vi er efter sparringen blevet bevidste om hvordan jeg som far skal være tydelig, så jeg på den måde får min dreng til at føle sig tryg – særligt når han nogle gange har svært ved at sætte ord på det, når han bliver ked af det.
Far til dreng på 10 år
“Efter samtalen med dig fik vi sammen med vores søn sat ord på, hvad der var svært. Vi bruger nogle af de råd du gav os, og det er rart at have noget at læne sig ind i”
Mor til dreng på 12 år
“Hun er stadig drønhård ved sig selv, men vi fokuserer på at det skal være sjovt og hyggeligt. Vi har brugt dine teknikker og lavet dine øvelser og kan mærke at vi er blevet bedre til at mærke efter hvad der er bedst for hende og glemme alt om, hvad de andre mener og tænker”
Mor til pige på 11 år
“Det går simpelthen så godt her. Børnene stortrives og min søn har været glad og velfungerende siden vores snak. Vi er simpelthen så taknemmelige for din hjælp og input. Så tusind tak for hjælpen Janne, vi tager helt sikkert fat i dig igen, hvis vi støder på udfordringer i fremtiden”
Mor til pige på 10 år og dreng på 12 år
“Det var virkelig godt at få rusket op i tingene. Der er sket det at min søn går meget mere modent til det hele. Han havde et stævne i weekenden og for første gang bragte han slet ikke selv hans egne præstationer på banen – han plejer at tale meget om det efterfølgende og være frustreret når han ikke synes han gør det godt nok – men det var slet ikke noget han talte om – og det var SÅ befriende”
Mor til dreng på 12 år
“I går da jeg hentede min datter ævlede hun løs (hvilket hun jo normalt ikke gjorde før). Hun er ved at lande godt i skolen – og der er virkelig sket noget med selvtilliden og den stress hun har gået med. Vores snak har haft en kæmpe betydning – så 1000 tak Janne – jeg vil klart varmt anbefale dig til andre. Du har nogle virkelig vigtige budskaber som alle forældre kunne have gavn af”
Mor til datter på 12 år
